Finans

Danske Bank sender milliarder mod kontroversielt olieprojekt i Arktis

Danske Bank støtter stadig sorte selskabers jagt efter at etablere nye olie- og gasfelter i Arktis. Det sker i form af udlån og investeringer for milliarder af kroner, selvom banken tager afstand fra den slags projekter.

Artiklens øverste billede
Danske Bank har fortsat investeringer og lån for milliarder af kroner i olieindustrien, herunder også nye efterforskningsprojekter i Arktis. Illustration: Anders Thykier

Selv om Danske Bank er imod olieprojekter i de sårbare arktiske områder, har banken alligevel udlån og investeringer for milliarder af kroner til selskaber, som står bag det, der kan blive verdens nordligste oliefelt i Barentshavet.

Det fremgår af en ny rapport fra en række NGO’er, der har kortlagt, hvordan nordiske banker finansierer fossile selskaber.

»Det er et helt vildt stort olieprojekt, som Danske Bank er med til at finansiere med milliarder af kroner i et meget sart naturområde,« siger Eigil Johannisson, klimapolitisk medarbejder hos Mellemfolkeligt Samvirke, der står bag rapporten sammen med internationale NGO’er som BankTrack og Profundo.

»Det er helt forkert at lede efter ny olie og gas, når vi står midt i en eskalerende klimakrise, og olieproduktion i Arktis er så bare endnu mere graverende,« siger han og henviser bl.a. til, at skaderne ved olieudslip er særligt alvorlige, hvis det sker i det arktiske område.

Det er olieselskaberne Equinor og Aker BP, der over de senere år har investeret massivt i muligheden for at gøre det såkaldte Wisting-felt til Norges største og verdens nordligste oliefelt. For nylig blev den endelige investeringsbeslutning udskudt til 2026 på grund af stigende omkostninger og flaskehalse i forsyningskæderne.

Danske Bank tager officielt afstand fra den slags projekter. I sine retningslinjer om fossile investeringer skriver Danske Bank, at man vil undgå at støtte en udvidet efterforskning og produktion i særligt udsatte områder.

»Dette er en bekymring især i den arktiske region, som er rig på oliereserver, men hvor olieefterforskning udgør store risici for de følsomme miljøer, der findes der,« skriver Danske Bank i positionspapiret.

Alligevel har banken ifølge rapporten både investeringer og udlån til Equinor og Aker BP.

Samu Slotte, der er chef for bæredygtig finansiering i Danske Bank, forklarer, at banken godt nok lægger afstand til projekter i Arktis, men den siger først fra, hvis selskaber udnytter deres licenser og starter en decideret produktion i de sårbare naturområder.

»Med vores positionspapir (retningslinjer, red.) sender vi et signal til selskaberne om, at hvis de rent faktisk går i gang med en større produktion i området, så kan vi desværre ikke fortsætte med at finansiere dem. Hvis vi trækker os fra at finansiere selskaber med det samme, så vil vi miste vores stemme i virksomheden,« siger han.

De (olieselskaberne, red.) har investeret enorme beløb i at undersøge området detaljeret for at gøre klar til en decideret investeringsbeslutning. Hvorfor er Danske Bank med til at finansiere den slags efterforskning?

»Vi sender et tydeligt signal om, hvor vores grænse går i forhold til at ophøre engagementet. Men vi har valgt at trække grænsen ved selve produktionen,« siger Samu Slotte.

Det er uklart, hvor stort Danske Banks udlån er til selskaberne bag Wisting-projektet.

Ifølge NGO-rapporten har banken i perioden fra sommeren 2020 til sommeren 2022 indgået låneaftaler for samlet set 9 mia. kr. til selskaber, som leder efter ny fossil energi, hvoraf 3,8 mia. kr. har været med til at understøtte Wisting-feltet.

Ifølge Danske Bank er det et misvisende tal, fordi flere refinansierede lån er talt med to gange.

Danske Bank oplyser, at banken ved udgangen af 3. kvartal havde udlån for 3 mia. kr. til olie- og gasproducenter. Hvorvidt det indebærer lån til selskaberne bag Wisting-projektet, vil banken hverken be- eller afkræfte. Samu Slotte fortæller dog, at oplysningerne om låneaftalerne er taget fra en database, som Danske Bank generelt oplever som pålidelig.

På investeringssiden har Danske Bank ifølge rapporten over 2 mia. kr. investeret i Equinor og Aker BP. Disse investeringer har Danske Bank ingen indvendinger imod, men Erik Eliasson, der er chef for ansvarlige investeringer, understreger, at det er investeringer i selskaberne og ikke i selve Wisting-projektet.

»Igennem vores investeringer i Aker BP og Equinor ønsker vi at have indflydelse og gøre en reel forskel gennem aktivt ejerskab. Eksempelvis har Equinor planer om at investere 13-19 mia. kr. årligt i vedvarende energi frem mod 2025. Et konkret eksempel på denne udvikling ses i Equinors samarbejde med SSE Renewables, hvor de sammen har vundet kontrakten om at udvikle verdens største havvindmøllepark i Dogger Bank i Nordsøen. Det er den grønne udvikling, vi gerne vil investere i,« skriver Erik Eliasson i en e-mail.

På trods af de mange vedvarende energiprojekter overalt i verden er det afgørende at sætte en stopper for den fossile energi, konkluderer en række internationale topforskere i en ny rapport fra klimaorganisationen Global Carbon Project.

»I år ser vi endnu en stigning i den globale fossile CO2-udledning, selvom vi har brug for et hurtigt fald,« lød det bl.a. fra professor Pierre Friedlingstein fra det britiske universit Exeter, da rapporten fra Global Carbon Project blev fremlagt under FN’s klimatopmøde i Egypten tidligere på måneden.

Hos Mellemfolkeligt Samvirke har Eigil Johannisson derfor heller ikke meget til overs for, at Danske Bank vil stoppe finansieringen, hvis olieselskaberne beslutter at udnytte Wisting-feltet. Ifølge ham bør Danske Bank hurtigst muligt stoppe finansiering til alle selskaber, der leder efter ny olie og gas.

»Det mest overraskende er, at Danske Bank bliver ved med at lægge mange milliarder kroner i selskaber, som leder efter endnu mere olie og gas. Det er vildt på et tidspunkt i historien, hvor det er helt afgørende, at man får reduceret brugen af fossil energi så hurtigt som overhovedet muligt,« siger han.

Der er brug for olie og gas i mange år endnu, hvis vi skal varme vores boliger op og holde gang i virksomhederne. Er det ikke naivt at foreslå, at Danske Bank skal stoppe finansieringen af så stor en sektor?

»Det vigtigste er at stoppe finansieringen af ny udvinding af olie og gas. Det har andre banker allerede gjort, og det kan Danske Bank selvfølgelig også,« siger han.

Ifølge Danske Bank er det dog lettere sagt end gjort, da stort set samtlige olieselskaber har gang i ny efterforskning.

»Hvis vi sagde, at vi kun vil finansiere olieselskaber, som har forpligtet sig til ikke at udforske nye felter, så er faktum, at vi skulle udfase hele olie- og gasindustrien. Det har vi valgt ikke at gøre, for der er fortsat en efterspørgsel på olie og gas. Det er klart, at der skal ske en omstilling væk fra olie, men omstillingen skal ikke ske ved, at vi bare begrænser udbuddet af olie og gas,« siger Samu Slotte.

Han understreger, at Danske Bank samlet set har nedbragt udlånet til olie- og gasproducenter fra 7 til de førnævnte 3 mia. kr. siden 2020.

»Derfor genkender jeg ikke billedet af, at Danske Bank ekspanderer. Vi ser et billede, hvor vores udlån til olieselskaberne er blevet markant mindre,« siger Samu Slotte.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.