Banker laver største ændring af priser og vilkår for erhvervskunder siden finanskrisen
Ny undersøgelse fra Nationalbanken viser, at bankerne i løbet af første kvartal i år vil stramme op i vilkårene, når de låner penge ud til deres erhvervskunder.
Det bliver dyrere for især de små og mellemstore virksomheder at gå i banken i løbet af første kvartal i år.
Det viser en ny undersøgelse fra Nationalbanken, som hvert kvartal spørger bankerne om deres forventninger til udlånspolitikken de kommende tre måneder.
Vi skal faktisk helt tilbage til tiden omkring finanskrisen for at se en større stramning af udlånspolitikken, og det får nu brancheorganisationen for de små og mellemstore virksomheder til at råbe vagt i gevær.
»Vi vil ikke blande os i bankernes måde at drive forretning på, men vi frygter, at mange virksomheder ikke kan låne penge, fordi det bliver for dyrt, og at de derfor ikke kan investere i eksempelvis produktionsudvidelser,« siger Lasse Lundqvist, konsulent i SMV Danmark.
Han anerkender, at bankerne under coronakrisen har været villige til at udstede lån til stor hjælp for den store underskov af virksomheder i Danmark og kan også godt se det logiske i, at bankerne er nødt til at holde orden i eget penalhus, så de ikke kommer til at tabe for mange af de penge, som de låner ud til virksomhederne.
Han ser dog gerne, at bankerne ikke skruer for meget på prisen på udlån.
»Stramningerne går jo også ud over virksomheder, som ikke er i fare for at gå konkurs. De skal betale mere for samme lån, og det går ud over lysten og evnen til at investere i fremtiden,« siger Lasse Lundqvist.
Landets største bank peger på, at Nationalbankens undersøgelse viser, at de store banker har strammet udlånsvilkårene mindst. Banken understreger samtidig, at den gerne vil låne penge ud.
»Vi har ikke som sådan ændret vores kreditpolitik, men der er sket ting i verden og samfundet, som vi skal tage alvorligt, og det har vi selvfølgelig i baghovedet i vores håndtering af kunderne,« siger Christin Tuxen, erhvervskundedirektør i Danske Bank.
Banken er eksempelvis nødt til at tage højde for, at billig energi ikke længere er et livsvilkår for såvel forbrugere som erhvervsliv. Det er heller ikke sikkert, at virksomheder har råd til at låne lige så mange penge i dag som for et år siden, fordi renterne er steget markant, ligesom inflationen har vist sit grimme ansigt igen.
Ændringerne - som erhvervskundedirektøren konsekvent kalder for et regimeskifte drevet af en ny geopolitisk virkelighed - betyder, at nogle virksomheder er på vej ind i en periode, hvor deres forretningsmodel kan blive særdeles udfordret.
Det gælder eksempelvis gartnerier eller de små købmænd med meget højt energiforbrug. Omvendt kan alt, hvad der rimer på grøn omstilling netop pga. de høje energipriser måske få lettere ved at låne penge i dag.
»Vi gør som sådan ikke noget anderledes i dag end i går, men kigger fortsat på virksomheders tilbagebetalingsevne. Den kan have ændret sig som følge af de samfundsmæssige ændringer,« siger Christin Tuxen.
Nordea kan heller ikke genkende billedet af at have strammet vilkårene.
»Jeg har ikke taget min kreditpolitik og omskrevet den. Det, jeg sagde ja til sidste år, siger jeg også ja til i dag. Vi lever af lange kunderelationer. Men det kan godt være, at jeg i dag stiller kunden to eller tre spørgsmål ekstra,« siger Helene Bløcher, erhvervskundechef i Nordea i Danmark.
I stedet for at tale om, at bankerne har strammet vilkårene og hævet priserne, mener hun, at det er mere retvisende at tale om en form for normalisering på rentemarkedet og prisen på penge.
»Jeg kan godt forstå, at det virker voldsomt for en virksomhed, som har ligget med et kort lån med negative renter, at man oplever en femdobling af renten. Men virkeligheden er jo, at renten har været unaturlig lav de seneste otte år. Så man kan også sige, at vi vender tilbage til normaliteten,« siger Helene Bløcher.
Jyske Bank benægter også at have strammet udlånsvilkårene.
»Men vi lægger nok lidt flere buffere ind i betragtningen, når kunder vil låne penge, så vi er sikre på, at de kan klare større udsving, ligesom vi kan kræve supplerende sikkerhed eksempelvis i form af pant i et objekt, når vi låner penge ud,« siger Benny Laibach Pedersen, kreditdirektør i Jyske Bank.