Finans

Vender på tallerken: Danske Bank afviser nye udlån til udskældt oliejagt

I november forsvarede Danske Bank miliardudlån til olieselskaber, som arbejder på et kæmpe olieprojekt i Arktis. Nu har banken ændret sin politik.

Artiklens øverste billede
Danske Banks milliardlån til olieselskaberne Equinor og Aker BP vil ifølge bankens nye politik ikke blive forlænget med mindre selskaberne skrinlægger alle overvejelser om at bore efter ny olie i Arktis eller andre steder.

Olieselskaber, som er på jagt efter nye fossile projekter, kan ikke længere låne penge i Danske Bank. Det meddeler banken i kølvandet på en ny stor klimaplan, der blev præsenteret i fredags.

Dermed er banken vendt på en tallerken i forhold til den linje, den stod på mål for i slutningen af november. Her forsvarede banken milliardudlån til olieselskaberne bag det kontroversielle Wisting-felt, der kan blive Norges største og verdens hidtil nordligste oliefelt.

»Banken vil fremadrettet kun låne penge ud til olieselskaber, som forpligter sig til, at de ikke vil ekspandere på olie- og gas ud over de projekter, der var godkendt inden 31. december 2021,« lyder den nye melding fra Samu Slotte, der er chef for bæredygtig finansiering i Danske Bank.

Betyder det også, at I siger nej til olieselskaber, som undersøger nye oliefelter, men som endnu ikke er begyndt at producere fra de pågældende felter? 

»Ja. Hvis man efterforsker kan man ikke samtidig forpligte sig til, at man ikke vil ekspandere,« siger Samu Slotte.

Det er de to norske olieselskaber Equinor og Aker BP, der ifølge Mellemfolkeligt Samvirke har lånt milliarder af kroner i Danske Bank, mens de har undersøgt mulighederne for at starte olieproduktion fra Wisting-feltet i Arktis. 

Det er vel at mærke selv om Danske Bank igennem længere tid har haft en politik om, at man ikke ville understøtte olieprojekter i netop Arktis, fordi det er et særlidt sårbart naturområde.

Samu Slotte kan ikke kommentere på konkrete kundeforhold, men i november forklarede han, at banken gerne ville finansiere olieselskaber, mens der alene var tale om efterforskning. Til gængæld ville banken sige fra i det øjeblik, at en kunde besluttede at sætte boret i undergrunden og påbegynde olieproduktion.

Samu Slotte kan fortsat ikke kommentere på konkrete kunder, og derfor kan han heller ikke kommentere på, hvad den nye politik kommer til at betyde for Equinor og Aker BP.

»Men vi kommer ikke til at give nye lån til selskaber, som efterforsker eller ekspanderer inden for olie og gasproduktion,« understreger Samu Slotte.

Hvorfor vil I være mere restriktive over for olieselskaberne?

»Der handler om løbende at tilpasse vores portefølje på lånesiden for at kunne leve op til Paris-aftalen. Det gælder ikke kun i forhold til olie og gas. Det gælder også i forhold til de ting, vi gør inden for en række andre sektorer i forbindelse med vores store klimaplan,« siger Samu Slotte.

Det er dog kun i forhold til udlån, at banken vender ryggen til de olieselskaber.

Når det handler om at investere kundernes penge, vil banken fortsat investere i olie- og gasselskaber. Det gælder også dem, der fortsætter jagten på nye fossile ressourcer.

»Vi mener, at der er en berettigelse i at være investeret i de her højtudledende sektorer for at påvirke dem i en retning, hvor de omstiller sig. Det er sådan, vi får skabt nogle reduktioner i den rigtige økonomi,« sagde Kristin Parello-Plesner, der er bæredygtighedschef i Danske Bank til Finans forleden.

NGO’en Mellemfolkeligt Samvirke har igennem længere tid langet hårdt ud efter Danske Banks finansiering af olieselskaber. Tim Whyte, der er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, er både begejstret og forundret over Danske Banks skærpede tilgang til olieselskaberne. 

»Danske Bank tager med deres nye klimaplan et afgørende grønt skridt. De stopper nu lån til selskaber, som leder efter ny olie og gas. Det fortjener ros. Dog er det besynderligt, at de stadig vil investere i de selskaber, som de ikke vil give lån. Det hænger naturligvis ikke sammen, og her må de rette op,« siger Tim Whyte.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.