Fortsæt til indhold

Finanskæmpe hugger 29 pct. af topchefens løn

Den amerikanske storbank Goldman Sachs har haft udfordringer i 2022, og det har påvirket topchefens årsløn.

Foto: AP Photo/Richard Drew
Finans

En af finanssektorens absolutte superstjerner må indkasserer en lønnedgang på hele 29 pct.

Det drejer sig om topchefen David Solomon fra amerikanske Goldman Sachs. Storbanken havde et skidt 2022, og ifølge nyhedsbureauet Reuters slår det altså direkte igennem på topchefens løncheck.

Det er dog ikke sådan, at David Solomon får svært ved at betale sine regninger.

Hans samlede løn for 2022 nåede nemlig op på 170 mio. kr., skriver Reuters. Det omfatter en grundløn på 13 mio. kr., en kontant bonus på 47 mio. kr. samt aktier for 110 mio. kr.

Det er vel at mærke i et år, hvor Goldman Sachs har haft en del udfordringer, som ifølge bankens lønudvalg har haft indflydelse på topchefen løn.

I fjerde kvartal sidste år faldt overskuddet med 66 pct., hvilket også fik aktierne til at dykke.

Derfor må David Solomon altså gå 68 mio. kr. ned i løn i forhold til 2021. Det var til gengæld et ualmindelig godt år for Goldman Sachs, og derfor gik topchefen altså ud af 2021 med en årsløn på 289 mio. kr.

Artiklens emner
Banksektoren
Goldman Sachs