Finans

Kollaps truer Ruslands naturgaseksport

Europa er tabt som marked for russisk naturgas, og alternative købere står ikke i kø.

Artiklens øverste billede
Gassen strømmer ud fra de saboterede Nord Stream-rørledninger i september i fjor. Intet billede illustrerer bedre sammenbruddet i det mangeårige naturgassamarbejde mellem Rusland og Europa. Foto: Forsvarskommandoen

Et år kan være ufattelig lang tid i energiverdenen.

For ét år siden importerede Europa 1.861 millioner kubikmeter naturgas via rørledninger fra Rusland.

I dag er importen nede på 327 mio. kbm. – et fald på over 80 pct.

Nord Stream og Nord Stream 2 er uanvendelige efter den sabotage, der blev gennemført den 26. september i fjor.

Jamal-rørledningen via Polen har været lukket siden maj i fjor.

Den naturgas, der fortsat strømmer fra Rusland, kommer via rørledninger gennem Ukraine og Tyrkiet, og siden slutningen af 2022 har leverancerne gennem Ukraine været faldende.

I januar har der således været tale om et fald på 32 pct. sammenlignet med december.

»En mild december i Europa har sammen med en stærk vindkraftproduktion især i Tyskland forbedret energisituationen betydeligt. Engrosprisen på naturgas i Europa ligger aktuelt 84 pct. fra toppen i 2022, hvilket bidrager til at mindske de økonomiske bekymringer,« forklarer Henrik Fiskådal, analytiker i den norske rådgivningskoncern Rystad Energy.

Det reducerede naturgasforbrug som følge af vejret afspejler sig også i lagerudviklingen.

Aktuelt er de europæiske naturgaslagre 68,8 pct. fyldte. I Portugal har vinteren været så mild, at kapacitetsudnyttelsen er oppe på 98,3 pct.

Faktisk har januar i adskillige europæiske lande været den varmeste nogensinde.

Industribesparelser

Udviklingen præger priserne på naturgas, der nu er nede på det laveste niveau siden begyndelsen af september 2021.

Umiddelbart kan det synes at være den bedst tænkelige situation for Europa, men en nærmere analyse af tallene viser et andet billede.

EU-Kommissionen har udtrykt stolthed over, at det i efteråret i fjor lykkes at sænke forbruget af naturgas med en femtedel ved bl.a. at opfordre alle naturgasbrugere til at udvise sparsommelighed.

At der blev sparet på naturgassen, bestrider ingen, men tallene viser også, at december i mange lande var lige så varm som oktober. Igen har vejret spillet en væsentlig rolle. Andre data viser, at det især er industrielle brugere af naturgas, der har udvist sparsommelighed.

En undersøgelse foretaget af det tyske Ifo Institute i slutningen af november i fjor viser, at tre ud af fire virksomheder hen over sommeren og efteråret havde sænket naturgasforbruget uden konsekvenser for produktionen.

»Denne store andel er opmuntrende, men forskellene mellem de forskellige industrigrene er betydelige. Desuden synes potentialet for yderligere besparelser uden et fald i produktionen at være ved at slippe op,« forklarer professor Karen Pittel, leder af Ifo Institutes Center for Energi, Klima og Naturgasressourcer.

Ganske mange virksomheder erklærede, at de ikke vil kunne spare yderligere på naturgassen uden at måtte skære i produktionen. Ikke så få ville tillige være tvunget til hele at lukke dele af produktionen.

Samtlige virksomheder, der arbejder med læder og relaterede produkter, svarede, at de ville være tvunget til at lukke hele produktionen ned, hvis de blev mødt med krav om at sænke naturgasforbruget yderligere.

Efterspørgselsusikkerhed

Europa står nu i den situation, at en solid del af naturgasforbruget hviler på import af flydende naturgas fra leverandører så langt borte som Australien.

Da flydende naturgas uundgåeligt er dyrere end naturgas, der leveres via rørledninger, er der grænser for, hvor meget mere naturgaspriserne vil kunne falde.

Foreløbig er det engrospriserne på naturgas, der falder, men udviklingen ventes at forplante sig til forbrugerne afhængig af, hvilke afregningsmodeller deres energiselskaber anvender.

Nok er vinteren mild, men hvad endnu ingen ved, er, hvordan sommeren bliver.

En varm og tør sommer med hedebølger af samme tilsnit som i fjor vil betyde et højt energiforbrug til bygningsnedkøling, hvilket kan ramme naturgaspriserne.

Varme somre i Europa betyder ofte svage vinde, og dermed reducerede leverancer af elektricitet fra vindmøller.

I det omfang, at mankoen skal dækkes ind af naturgas, vil det ikke alene påvirke prisudviklingen, men også gøre det mere krævende at fylde naturgaslagrene til de 90 pct. af kapaciteten, som EU har aftalt, skal være gældende senest den 1. oktober.

I sin seneste analyse forventer Rystad Energy, at den industrielle naturgasefterspørgsel i år vil stige 1,5 pct., der for en betydelig dels vedkommende skal dækkes gennem import af flydende naturgas fra USA.

»De seneste 12 måneder har USA i gennemsnit haft en daglig eksport af flydende naturgas til Europa på 181 mio. kbm. Spørgsmålet er, hvordan de amerikanske eksportører vurderer situationen i år på baggrund af det store prisfald på naturgas,« påpeger Ade Allen.

Skepsis er der også hos kreditvurderingskoncernen Moody’s Investors Service.

»EU kan få vanskeligere ved i år at finde erstatninger for russiske gasleverancer, da markedet for flydende naturgas sandsynligvis vil blive strammere end i fjor. Selv om naturgaspriserne på kort sigt er faldet kraftigt, og nu er tilbage til, hvor de stod før Ruslands invasion af Ukraine, forventer vi, at energipriserne forbliver ustabile og højere end historiske niveauer,« lyder analysen fra Moody’s.

Afsætningsalternativer

For Rusland er situationen, at naturgasvåbenet i al væsentligt synes at være opbrugt.

Eksporten til Europa er nede på det laveste niveau siden Sovjetunionens sammenbrud, og der er blandt analytikere bred enighed om, at det aldrig vil blive retableret.

I skrivende stund synes ingen parat til at ville finansiere eller forsikre en milliarddyr reparation af Nord Stream-rørledningerne, og næppe noget energiselskab i Europa vil indgå nye langtidskontrakter om leverancer af russisk naturgas.

Nord Stream-rørledningerne havde en samlet årlig eksportkapacitet på 110 mia. kbm., hvilket skal ses i forhold til den samlede årlige import på 155 mia. kbm. før invasionen af Ukraine.

I stedet forsøger det statsejede russiske eksportmonopol Gazprom at finde købere i Asien med Kina som den mest oplagte.

Kina dækker over halvdelen af sit energiforbrug med kul, og svarer alene for halvdelen af det globale forbrug af kul. Naturgas er derfor et vigtigt element i fortrængningen af kul.

Aktuelt har Kina behov for 372 mia. kbm. naturgas om året. Heraf dækkes de 208 mia. kbm. af landets egenproduktion, hvilket efterlader et importbehov på mere end 160 mia. kbm. En tredjedel heraf importeres via rørledninger, mens resten kommer ind over kaj i form af flydende naturgas.

Australien har været den største leverandør af flydende naturgas med 43,6 mia. kbm., mens Qatar med nogle af verdens største reserver af naturgas i de kommende år ventes at øge sin andel af det kinesiske marked for flydende naturgas.

Kina har 24 modtageanlæg for flydende naturgas, og der skal opføres yderligere 34 frem mod 2035, så den samlede importkapacitet kommer op på 225 mio. tons.

Den største leverandør i dag er Turkmenistan, hvor Kina henter 31,5 mia. kbm. via rørledning, mens importen fra Rusland kun andrager 7,6 mia. kbm. Der er dog indgået aftaler om at øge importen til 50 mia. kbm. om året via rørledninger, der dog først ventes færdige i 2030.

Der er således ikke udsigt til, at Rusland vil kunne finde afsætning for en betydelig del af den naturgas, der hidtil er blevet eksporteret til Europa.

Hvor stort indtægtstabet måtte blive, eksisterer der ingen bud på.

»Knaphed på russiske gasstatistikker – endnu et krigsoffer – har bidraget til den generelle usikkerhed om vurderingen af den russiske gasbalance i 2023 og udsigterne for fremtiden. Givet er det, at Rusland sidder på en tidsindstillet bombe, idet landet står over for ikke bare en potentielt kraftig reduktion i naturgaseksporten, men også væsentligt lavere naturgaspriser, end vi oplevede i 2022,« fremfører Vitalij Jermakov, seniorforsker ved The Oxford Institute for Energy Studies.

Uanset hvorhen Rusland ser for at finde alternative afsætningsmuligheder, vil intet kunne matche tabet af det europæiske marked, påpeger Vitalij Jermakov i sin analyse, »eftersom samtlige potentielle købere er klar over, at Rusland befinder sig i en presset situation«.

Det er købers marked.

»Rusland har to, højst tre år, til at løse de svage led i sin gaseksportstrategi. Hvis der ikke findes løsninger, vil risikoen for en meget negativ udvikling på eksportindtægtssiden blive særdeles tydelig,« understreger Vitalij Jermakov og fortsætter:

»En sådan udvikling vil potentielt tvinge Rusland til at devaluere rublen og hæve de indenlandske gaspriser for at kunne befæste statens skattegrundlag, hvilket i sidste ende reducerer Ruslands makroøkonomiske stabilitet og knuser den historiske sociale kontrakt omkring gasforsyning til hjemmemarkedet.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.