Estimat: Corona-pandemien har kostet forsikringsbranchen 325 mia. kr.

Da Mette Frederiksen onsdag den 11. marts 2020 lukkede landet ned, satte hun gang i en ødelæggende lavine af økonomiske tab for butikker, restauranter, koncertsteder og frisører.

Nu tre år efter kender ingen endnu den præcise regning, men Danmarks Statistik kom med et midlertidigt kvalificeret bud i oktober sidste år: »De direkte covid-19-relaterede udgifter i Danmark udgør 119,8 mia. kr.,« skrev statistikerne om de offentlige udgifter.

De 33,7 mia. kr. ligger i sundhedssektoren i form af ikke mindst tests, vacciner og behandlinger. 81,5 mia. kr. er gået til økonomisk kompensation til erhvervslivet.

Men ved siden af ligger der en stor regning til dansk erhvervsliv.

Godt nok har de i form af kompensationer fået milliarder af kroner udbetalt. Men de kommer til at betale nogle af dem tilbage.

Myndighederne er i øjeblikket ved at gennemgå virksomhedernes egne opgørelser af, hvor meget kompensation de realiserede omkostninger og omsætningstab berettiger til, og hvis den enkelte virksomhed har fået mere end det, skal differencen betales tilbage..

Desuden vil mange virksomheder sidde tilbage med et tab, der ikke umiddelbart kan gøres op.

»Inden for f.eks. kulturlivet var der dækning for udgifter til aflyste arrangementer. Men erstatningen fra staten dækkede ikke den avance, som stederne ville have haft, og som skulle polstre dem økonomisk resten af året,« forklarer Kaj Glochau, partner og specialist i mindre virksomheder i revisionskoncernen EY.

Dermed mener han, at kompensationsordningerne ikke kom i nærheden af at dække alle tab.

»Den resterende regning, som erhvervslivet sidder tilbage med, kan for den enkelte virksomhed være ganske væsentlig – og endog for nogle virksomheder uoverkommelig, hvilket konkursstatistikkerne vidner om,« siger Kaj Glochau.

Hvad pandemien koster verden i alt er der ingen, der ved, fordi det som i Danmark er en uigennemskuelig blanding af statslige tab og individuelle tab.

Men for én bestemt branche er regningen såre konkret. Branchetidsskriftet The Insurer lavede i september 2022 et estimat over de samlede omkostninger for forsikringsbranchen. Det lød på omkring 47 mia. dollars, altså godt 325 mia. kr.

De to største genforsikringsselskaber Munich Re og Swiss Re kommer til at sidde med en meget stor del af den regning. Genforsikringsselskaber forsikrer forsikringsselskaberne, så når skaderne for en ”begivenhed” som pandemien når et vist erstatningsniveau, har forsikringsselskaberne med en forsikring hos et genforsikringsselskab lagt et loft over deres egen risiko.

Begge selskaber skriver i deres årsrapporter, at udgifterne ikke mindst er gået til at dække sundhedsudgifter og livsforsikringer i det amerikanske marked.

Desuden har genforsikringsbranchen været ramt af de ”skader”, som de har måttet dække, fordi arrangørerne af meget store begivenheder ofte går direkte til genforsikringsselskaberne eller til forsikringsmarkedet Lloyd’s i London og forsikrer sig.

Det er De Olympiske Lege et eksempel på.

Da verden lukkede ned, kunne Den Internationale Olympiske Komité, IOC, med skræk kigge frem mod en overhængende risiko for, at OL i Tokyo i sommeren 2020 blev aflyst.

Det anerkendte kreditvurderingsinstitut Fitch har i en analyse indirekte konkluderet, at genforsikringsselskabet Swiss Re endte med at slippe billigt. Det betalte ifølge Fitch 300-400 mio. dollars, altså 2,1-2,8 mia. kr., fordi OL faktisk blev gennemført. Men uden tilskuere.

Regnestykket havde været et helt andet, hvis OL var blevet aflyst.

»Vi vurderer den samlede forsikringsdækning for OL til at være omkring 2,5 mia. dollars (17,5 mia. kr., red.),« skriver Fitch.

En anden arrangør, der måtte se et enormt tab i øjnene, var den legendariske tennisturnering Wimbledon.

Arrangøren The All England Lawn Tennis Association havde til alt held valgt hvert år at betale 2 mio. dollars (14 mio. kr.) for en forsikring, skriver Forbes.

Det betød, at da turneringen måtte aflyses i sommeren 2020, indkasserede de en forsikringssum på 141 mio. dollars eller næsten 1 mia. kr.

I mindre målestok er også de danske forsikringsselskaber blevet ramt af pandemien. Virksomhedernes sædvanlige driftstabsforsikringer dækker ikke, når en pandemi tvinger dem til at lukke forretningen. De dækker alene konkrete skader som brand eller tyveri.

»Men der har været en række tab i underholdningsbranchen, fordi events, festivaler mv. blev aflyst,« siger Henning Damgaard Rasmussen, som er salgschef i erhvervsforsikringsselskabet HDI.

»Cyberforretningen er også påvirket, hvilket kan være relateret til covid-19, fordi folk sad hjemme, og det var sværere at sikre, at folk sikkerhedsopdaterede de bærbare computere derhjemme. Men det kan også skyldes, at hackerne generelt er blevet dygtigere,« siger Henning Damgaard Rasmussen.

Men faktisk har de danske forsikringsselskaber haft gode resultater i 2021 og 2022. Folk arbejdede hjemme, så der var meget få indbrud. De kørte ikke på vejene, så der var markant færre trafikuheld og tilskadekomne.

Men Henning Damgaard Rasmussen peger på, at der har været nogle ikke-målbare ”skader”. Mange virksomheder havde svært ved at bevare en firmakultur, fordi folk ikke sad sammen, og mange nye medarbejdere fik en akavet og hård introduktion til deres nye arbejdsplads, fordi de var tvunget til at sidde alene derhjemme.

At der har været en pris at betale for psykiske skader efter covid-19, kan PFA bekræfte.

Selskabet oplyser, at covid-19 i flere tilfælde har været en udløsende faktor, f.eks. ved sygdomsangst og social angst. Der er mange, der har haft svært ved skifte mellem isolation og hjemmearbejde og efterfølgende fysisk tilbagevending til en ”gammeldags” hverdag.

Henning Damgaard Rasmussen peger også på, at der formentlig har været et tab af arbejdskultur, fordi folk arbejdede så meget hjemme for sig selv i stedet for at sidde sammen med deres kollegaer. Men hvad det måtte have kostet, er umuligt at gøre op.