Boligøkonom: 100.000 flere singlehusstande presser boligmarkedet i byerne

En stigende tendens kan gøre det sværere at finde et sted at bo i de store byer.

Flere og flere danskere bor nemlig alene, og det presser boligmarkedet i byerne. Siden 2018 er der kommet 100.000 flere singlehusstande, og det betyder, at efterspørgslen på mindre boliger er vokset inden for de sidste fem år. Det forklarer Bo Sandberg, boligøkonom ved Dansk Industri.

Danmarks Statistiks årlige husstandsopgørelse viser, at der pr. 1. januar 2023 var 17 procent flere husstande end for 25 år siden.

Udover befolkningstilvæksten skyldes udviklingen også, at andelen af husstande, hvor der kun bor én person, er stigende. 40 pct. af danskere bor nu i en singlehusstand sammenlignet med 36,8 pct. i 1998.

»Det lyder måske ikke som så stor en ændring, men med tanke på, hvor få nye husstande der år for år kommer til, i forhold til den samlede population, så er det en markant og varig ændring,« siger Bo Sandberg.

»Noget af det, som populært sagt har øget andelen af husstande med kun én person, er ”de tre s´er”: Flere studerende, flere seniorer og flere singler,« siger han.

Derudover har en stigning på udenlandsk arbejdskraft, der flytter til landet uden familie, også bidraget til en stigning, siger han. Og så er der en stigende udbredelse af par, der vælger at bo hver for sig - de såkaldte cola-forhold (couples living apart, red.).

Ifølge Bo Sandberg giver disse parametre problemer for boligmarkedet, hvor efterspørgslen ellers det seneste år er faldet i takt med stigende renter og inflation. Dog ligger boligudbuddet stadig lavt i en historisk kontekst, og så er der en stigende efterspørgsel på lejeboliger.

»I de senere år har boligudbuddet haft svært ved at følge med efterspørgslen. Og denne strukturelle udfordring bliver kun større af den samfundsmæssige tendens til flere singler,« siger han.

Indtil videre har det været muligt at møde efterspørgslen, på grund af et byggeboom fra fra ca. 2017 til og med 2022. Sidste år landede antallet af fuldførte boliger på ca. 38.800 og er dermed det højeste antal fuldførte boliger siden begyndelsen af 1970’erne.

»Der er intet, der tyder på, at efterspørgslen efter små boliger i de store byer skulle være mættet,« siger Bo Sandberg. »Populært sagt findes der muligvis et tilstrækkeligt antal boliger i Kongeriget – de ligger bare de forkerte steder.«

Selvom der lige nu er faldende priser på boligmarkedet, vil urbanisering og efterspørgsel på noget længere sigt også føre til opadgående prispres på både ejer- og lejerboligmarkedet i de store byer, forklarer han.

Særligt stort er problemet i København, hvor det fra politisk side blev besluttet i 2005, at lejligheder skulle bygges i en vis størrelse. I Københavns Kommune vedtog man 95 kvadratmeter-reglen, som betød at 75 pct. af alle nyopførte boliger skulle være på mindst 95 kvadratmeter. Dette var hovedsageligt for at holde på de indkomststærke børnefamilier.

Selvom reglen er blevet lempet siden til at gælde for 50 pct. af nyopførte boliger, betyder det ifølge Bo Sandberg, at der er derfor er et mismatch mellem udbud og efterspørgsel.

»Spørgsmålet er, om ikke 95 kvadratmeter-reglen helt bør droppes,« siger han.

Ejendomsmæglerkæden Home kan genkende tendensen, siger Michael Dalsager, talsperson og presseansvarlig i Home.

»Når flere bor alene, er der jo også behov for mindre boliger, der passer i både størrelse og pris,« siger han. »I hovedstadsområdet er de fleste udlejninger til unge under 35, og der er rift om de mindre lejligheder. Man bør bygge den type boliger, der er behov for, og det er heldigvis noget udviklere har fokus på,« siger han.