Finans

Mest værdifulde medarbejdere: Nykredit Bank topper indtjeningsliste

Nykredit Bank tjente sidste år næsten 3 mio. kr. mere pr. ansat end Danske Bank. Et milliardunderskud betød, at landets største bank i snit tabte næsten en kvart million kroner pr. ansat.

Artiklens øverste billede
Tonny Thierry Andersen, koncerndirektør i Nykredit, vurderer, at det især er væksten i antallet af erhvervskunder i Nykredit Bank, som får resultatet pr. medarbejder til at vokse. Foto: Arkiv.

Nykredit Bank tjente i snit 2,7 mio. kr. pr. medarbejder i 2022. Det gør realkreditgiganten Nykredits pengeinstitut til det mest profitable målt på indtjeningskraften pr. ansat.

Det viser en opgørelse over de 12 største bankers indtjeningsevne i forhold til medarbejderstaben.

»Vi er de senere år vokset en del på formueområdet og erhvervsområdet. Det er områder med stor volumen, hvor der naturligt er en større indtægt pr. medarbejder,« siger Tonny Thierry Andersen, koncerndirektør i Nykredit.

Han peger på, at Nykredit Bank nærmer sig en markedsandel på 10 pct. på erhvervsområdet, efter at banken i flere år har taget markedsandele.

»Det giver en højere indtægt pr. lønkrone, hvis en medarbejder laver et lån på 100 mio. kr. frem for 1 mio. kr.,« konstaterer Tonny Thierry Andersen.

Ifølge en bankekspert dækker Nykredits tal over, at koncernens bank ikke betaler alle udgifter selv.

»Nykredit hjælpes på vej af, at en række stabsfunktioner bliver afholdt i realkreditselskabet. Nykredit ser derfor bedre ud, end selskabet i virkeligheden er, fordi det deler omkostninger med realkreditkoncernen,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Med et samlet bankudlån på knap 90 mia. kr. er Nykredit Bank nu 22 pct. større end Sydbank. Efter Jyske Banks opkøb af Handelsbanken i Danmark er der dog et stykke vej op til den næste konkurrent. Bankudlånet i Jyske Bank udgør 155 mia. kr.

Mens Nykredit topper indtjeningslisten, ligger Danske Bank i bunden. Banken tabte, hvad der svarer til 241.081 kr. for hver af de godt 21.000 ansatte sidste år. Det er der ifølge bankeksperten en god forklaring på.

»Det er hvidvaskbøden, som Danske Bank betalte sidste år, og som var så stor, at banken endte med et samlet underskud. Så vil det jo også munde ud i et underskud pr. medarbejder,« siger Lars Krull.

Banken har samlet betalt 15,3 mia. kr. i hvidvaskbøde. Heraf blev 14 mia. kr. hensat i 2022. Det resulterede i et samlet underskud på 5,1 mia. kr.

For Nykredit Bank går den høje indtjening hånd i hånd med en lav omkostningsprocent. 

I den disciplin har Ringkjøbing Landbobank i årevis været i særklasse, ikke mindst fordi banken har en anden forretningsmodel end konkurrenterne. Blandt de øvrige banker har Nykredit Bank den laveste omkostningsprocent - altså det laveste niveau af omkostninger i forhold til indtægterne.

Nykredit Banks omkostningsprocent er dog steget fra 49,5 pct. i 2021 til 51,3 pct. i 2022. Det skyldes primært, at banken har fået flere ansatte. 

Med en personalevækst på 4,8 pct. er Nykredit Bank en af de banker, der er vokset mest på den konto, hvis man ser bort fra konkurrenter som Jyske Bank og Sparekassen Danmark, der er vokset via opkøb og fusioner.

»Vi har stor fremgang i markedsandele og får nye kunder i alle segmenter. Det skal vi være flere hænder til at håndtere. Derfor har vi en forholdsvis stor vækst på personalesiden,« siger Tonny Thierry Andersen.

I Danske Bank fik hvidvaskbøden omkostningsprocenten til at stige fra 60,3 pct. i 2021 til 101,7 pct. sidste år. Bankens øverste chef vurderer, at banken fortsat har ekstraordinært høje udgifter, som snart vil falde.

»Vi har lige nu forøgede omkostninger til compliance, som vi forventer vil falde efter 2023. Vi fortsætter med yderligere at forbedre kvaliteten og hastigheden af vores compliance-indsats. Sammen med den fulde effekt af vores forretningsmæssige initiativer vil vi yderligere forbedre vores effektivitet og dermed omkostningsprocenten,« skriver Carsten Egeriis, adm. direktør i Danske Bank i en mail.

Han vurderer, at den russiske invasion af Ukraine også har ramt Danske Bank på bundlinjen.

»Det, vi har set i løbet af året, og især siden den russiske invasion af Ukraine, har været en ændring i renten og aktiekurserne, som ikke har været set i årtier. Det har i vores tilfælde haft en betydelig negativ indvirkning på handelsindtægterne fra vores virksomhed inden for LC&I (large corporates and institutions, red.) og på visse forsikringsprodukter, hvor Danica sidder med investeringsrisikoen,« lyder det fra Carsten Egeriis.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.