SVB er kollapset: Få overblikket her
I løbet af få døgn ændrede alt sig for den amerikanske Silicon Valley Bank, der har ca. 40 år på bagen.
Det opsigtsvækkende kollaps i Silicon Valley Bank har de seneste dage fået de finansielle markeder til at skælve.
Her får du overblikket over, hvad der er hændt.
Hvad er SVB?
Silicon Valley Bank (SVB), der blev grundlagt i 1983, var inden lukningen den 16. største bank i USA med hovedkvarter i Santa Clara i den amerikanske delstat Californien.
Området er bedst kendt som det amerikanske tech-epicenter Silicon Valley.
SVB gjorde sig bl.a. i netop tech-virksomheder og startups og markedsførte sig som innovationsøkonomiens finansielle partner.
Banken har afdelinger og kunder flere steder i verden. Banken er bl.a. involveret i London, hvor storbanken HSBC har købt den britiske gren efter kollapset.
Hvad er der sket?
Fredag blev SVB beordret lukket af de californiske finansmyndigheder. Mandag genåbnede banken som Silicon Valley Bridge Bank under myndighedernes kontrol.
Onsdag til fredag i den forgangne uge tog aktiekursen et drastisk dyk. Torsdag faldt aktien 60 pct.
Forinden havde bankens moderselskab meldt ud, at den var kommet i bekneb for kapital og annonceret en kapitaludvidelse på ca. mia. dollars i nye aktier.
Det fik flere af bankens kunder og indskydere til i al hast at trække aktiver ud af banken. Ifølge Bloomberg forsøgte de at trække 42 mia. dollars ud i et såkaldt bank run.
I slipstrømmen er også amerikanske Signature Bank, der ifølge The New York Times har over 40 filialer i USA, blevet lukket af de amerikanske myndigheder. Også kryptobanken Silvergate er krakket, mens der er usikkerhed om banken First Republic Bank.
Hvad gik galt?
Flere tolker kollapset i SVB som resultatet af store rentestigninger siden begyndelsen af 2022 kombineret med fejlslagen risikovillighed.
Danske Banks chefstrateg, Frank Øland, udlægger teksten således:
»SVB var den største bank for venturekapital og teknologi-startups i USA, og noget af den kapital, der nærmest væltede ind i branchen ikke mindst i 2021, endte som indskud i SVB. SVB investerede en stor del af overskudslikviditeten i lange obligationer uden at afdække renterisikoen. Det viste sig at være en alvorlig fejl, da renterne som bekendt er steget massivt det seneste år, så værdien af obligationerne faldt kraftigt,« skriver han i en klumme.
Det har været muligt grundet et begrænset tilsyn med banker, der har aktiver under 250 mia. dollars, mener han:
»Omkring 93 pct. af indskuddene i SVB var ikke dækket af FDIC-indskudsforsikringen (FDIC garanterer bankindskud op til USD 250.000). Da en kapitaludvidelse i sidste uge ikke gik som planlagt, og indskyderne begyndte at indse risiciene, opstod der et meget pludseligt bankrun.«
Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, peger i en skriftlig kommentar ligeledes på to forhold: For det første de stigende renter. For det andet et såkaldt varighedsmismatch mellem aktiv- og passivsiden.
Hvis det overvejende skyldes sidstnævnte forhold, vil udfordringerne formentlig være begrænset til få banker, vurderer han.
»SVB har i tiden med de stigende renter modtaget store indlån på anfordring (indlån som kan hæves med kort varsel) med den kortest mulige varighed placeret i stats- og realkreditobligationer med en langt større varighed og risiko. Dette varigheds-mismatch har medført store kurstab på obligationsbeholdningen på grund af rentestigningerne,« skriver Per Hansen i kommentaren.
»Det var denne underbalance og mark-to-market-tab (tab opgjort på basis af aktuelle kurser), som førte til ønsket om at udstede nye aktier. Udfordringen er og var, at der ikke var nogen købere til disse aktier.«
Hvad sker der nu?
Indskyderne i de ramte banker ser ud til at blive holdt skadesløse, mens aktionærer og usikret gæld ikke er beskyttet.
Mandag, hvor banken som nævnt genåbnede under føderal kontrol, fik indskyderne adgang til deres konti igen. Det havde det føderale indskudsforsikringsselskab (FDIC) allerede lovet søndag i en pressemeddelelse.
Den amerikanske præsident, Joe Biden, har udtalt, at ingen skatteydere eller kunder med indskud i de amerikanske banker, der er kollapset, har grund til at frygte, at de mister penge eller ikke får udbetalt løn.
»Ledelsen i bankerne vil blive fyret, og investorer i bankerne vil ikke være beskyttet. De tog en risiko, og når den ikke giver afkast, taber de pengene. Det er sådan kapitalisme fungerer,« lød det mandag fra Joe Biden.
Han forsikrede, at amerikanerne kan have tillid til, at banksystemet er sikkert. Samtidig understregede han, at der er behov for at styrke reguleringen af amerikanske banker.
Det pludselige kollaps er blevet omtalt som det mest markante finansielle krak siden finanskrisen. Men flere strateger og Finanstilsynets direktør har manet til besindighed, bl.a. fordi systemet er mere robust og reguleret, end det var tilfældet i 2008-2009.
Mange har rettet blikket mod den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og hvorvidt bankkollapserne eventuelt får betydning for renteudviklingen.
Mange penge på spil
Blandt de store SVB-kunder er tech-virksomheden Roku, som har et indestående på 487 mio. dollars svarende til 26 pct. af kontantbeholdningen hos SVB.
To danske børsnoterede milliardkoncerner har også haft millioner på spil.
Zealand Pharma har meldt ud, at man har ca. 160 mio. kr. stående hos SVB, hvilket svarer til omtrent 15 pct. af biotekselskabets samlede kontante beholdning. Heraf er blot op til 1,75 mio. kr. af selskabets indlån i SVB forsikret.
Også it-virksomheden Trifork, som står bag appen til Mobilepay og Nem-ID, har penge hos SVB. Trifork har ca. 26 mio. kr. stående i bankens britiske afdeling, som potentielt kan blive omfattet af kollapset i moderselskabet. Heraf er ca. 2 mio. kr. forsikret.
Oven på meldingerne fra myndighederne ser det dog ud til, at virksomhederne får adgang til alle deres penge igen.

