Donald Trump og fejlslagen coronapolitik: Derfor vakler bankerne

Danske virksomheder og familier behøver ikke frygte, at en ny finanskrise er på vej, selv om flere store internationale banker vakler.

Det er den enslydende vurdering fra Jesper Rangvid, professor på CBS, Henrik Franck, investeringsdirektør og partner i kapitalforvalteren Formuepleje, og Tine Choi Danielsen, som er chefstrateg i landets største kommercielle pensionsselskab, PFA Pension.

Der er gode forklaringer på bankernes problemer, og der er ikke tegn på, at en systemisk krise er på vej, hvor banker på stribe går ned.

Silicon Valley Bank (SVB) kom som den første i problemer, fordi banken ikke havde styr på renterisikoen og risikostyringen. Det endte i et regulært krak. 

Efterfølgende mistede investorerne tilliden til Credit Suisse i en grad, så den schweiziske centralbank måtte træde til med likviditet. Den bank har i årevis været dårligt drevet og haft masser af problemer.

»Selv hvis myndighederne havde ladet Credit Suisse falde, tror jeg, at der ikke var kommet en ny finanskrise, for bankerne er meget mere robuste nu end op til finanskrisen. Men vi har bankuro nu. En bankkrise om du vil. Det fører dog ikke til en ny finanskrise.,« vurderer Henrik Franck.

Bankerne har sundere balancer end op til finanskrisen. De er bedre økonomisk polstrede og dermed mere robuste. Og myndighederne kigger dem mere i kortene med løbende undersøgelser af, om de kan klare perioder med økonomisk recession, stigende renter og andre udfordringer.

»Det er vigtigt at slå fast, at bankerne i dag er væsentligt mere robuste, end de var i 2008. Der er kommet kapitalkrav, likviditetskrav og afviklingskrav. Det er i min verden helt indiskutabelt, at man er et andet sted i dag, og det ville overraske mig, hvis det her kommer til at ligne 2008,« siger Jesper Rangvid.

Han peger på, at Silicon Valley Bank netop kom i problemer, fordi den ikke var reguleret på samme måde som de europæiske og de største amerikanske banker.

»Under Donald Trump tilbagerullede USA i 2018 store dele af reguleringen af de små banker. Det er en af de helt store fejl, som USA har begået,« siger Jesper Rangvid.

Små banker defineres i USA som banker med en balance på op til 250 mia. dollars. Silicon Valley Bank havde en balance på ca. 210 mia. dollars.

Den type banker blev i 2018 fritaget for at lave forskellige stresstests - blandt andet af, hvordan bankerne ville klare sig i en situation med stigende renter.

»Selv om USA definerer dem som små banker, er det kæmpestore banker, der er blevet dereguleret. Det viser vanviddet i den beslutning. Uden dereguleringen havde Silicon Valley Bank ikke kunne have den forretningsmodel, som endte med at tage livet af den,« siger Jesper Rangvid.

Han understreger, at banker i Europa bliver stresstestet i forhold til, om de kan klare store rentestigninger. Derfor står Europa ifølge ham et bedre sted end USA.

»Men det er da bekymrende, at man inden for en uge ser USA’s 16. største bank blive overtaget af myndighederne og Europas 9. største bank få likviditetsstøtte fra centralbanken. Det ville være forkert at sige andet,« siger Jesper Rangvid.

Mens han kritiserer USA’s deregulering, er det mere den globale håndtering af coronapandemien, som Henrik Franck fra Formuepleje peger på som den bagvedliggende årsag til, at renterne nu stiger så meget, at nogle banker kommer i livstruende problemer.

»Der blev begået katastrofale pengepolitiske fejl under corona, da man sendte penge ud i samfundet og samtidig lukkede ned. Man skabte en forbrugslyst, da der ikke var varer at købe,« siger Henrik Franck.

Det skabte den inflation, som centralbankerne i dag har store problemer med at få has på.

»Efterfølgende afviste centralbankerne i første omgang at stramme pengepolitikken op. Det var endnu en markant fejl. Nu har vi fejlene, og dem forsøger centralbankerne at rette op på. De er nødt til at holde ved med rentestigninger, selv om det har omkostninger for borgere, virksomheder og nogle banker,« siger Henrik Franck.

Han vurderer, at de kraftige rentestigninger vil føre til en recession. Forbrugerne vil holde på pengene, virksomheder holder igen med investeringer, arbejdsløsheden stiger, og virksomheder går konkurs. Som en konsekvens af alt det vil flere banker få problemer i Europa og USA.

»Det, der sker nu, er relativt forventeligt, og jeg havde troet, at det var sket på et tidligere tidspunkt. Det vil gøre ondt på de banker, der som Credit Suisse ikke er gode og robuste, men det er ikke en ny finanskrise,« siger Henrik Franck.

Ifølge ham er det ikke bankerne, som omverdenen bør være bekymret for, men snarere nogle af de enormt store ejendomsfonde og private equity-fonde, som kan rumme risici, vi i dag ikke er opmærksomme på.

Derudover holder han skarpt øje med, hvad der sker i eurozonen.

»Når renterne stiger kraftigt, kan der komme problemer i lande som Italien og Spanien. Det kan give usikkerhed inden for euroen. Det tror jeg, at vi skal være meget mere bekymrede for, end om der kommer en bankkrise. Ingen snakker om det i øjeblikket, men der kan opstå tvivl om euroens stabilitet,« siger Henrik Franck.

Jesper Rangvid peger på, at centralbankerne skruer kraftigt op for renterne, fordi den økonomiske aktivitet skal tøjles. Det skal ganske enkelt gøre ondt på forbrugerne og virksomhederne, fordi det er vejen til at slå inflationen ned. 

»Aktiviteten skal sænkes, og husholdninger skal bruge mindre. Men det skal helst ske, uden at store finansielle institutioner kommer i problemer,« siger han.

I PFA Pension er chefstrateg Tine Choi Danielsen enig i, at den store udpumpning af likviditet under coronapandemien nu er endt med at give store problemer i form af den høje inflation, der skal bekæmpes. Ligesom det set i bakspejlet måske ikke var klogt, at Trump deregulerede bankerne i USA, som hun formulerer det.

Hun peger også på, at det nødvendigvis kommer til at gøre ondt, når renten stiger fra 0 pct. til 3-4 pct. i Europa og USA på kort tid.

»Det viste sig at være i banksektoren, det først gjorde ondt. Skal man være bekymret? Ja, det skal man. Men det ville være underligt, hvis det ikke kom med en omkostning at afslutte et historisk nulrentemiljø,« siger hun.

Bekymring er dog ikke det samme som en ny finanskrise, understreger hun.

»Jeg har svært ved at se, at det skal udvikle sig til en systemisk krise, som det vi så i 2008 og 2009. Vi ser enkeltstående tilfælde, og selvfølgelig kan andre banker i Europa også blive ramt. Men jeg er enig med Nationalbanken og Finanstilsynet, som har været ude at sige, at den finansielle stabilitet ser ud til at være intakt i Danmark og Europa,« siger Tine Choi.