• Opdateret 20/03/2023 kl. 13:01
Finans

Obligationsejere taber alt: Redningen af Credit Suisse kan ramme danske banker

Værdien af den livsvigtige obligationsfinansiering i bankerne er faldet kraftigt, efter at aktionærer stilles bedre end obligationsejere i den kriseramte Credit Suisse. Et retsopgør kan være på vej.

Artiklens øverste billede
Det kan blive dyrere at være bankkunde, hvis renten på bankfinansiering stiger som følge af UBS' opkøb af Credit Suisse. Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kan blive dyrt for danske banker og deres kunder, at de schweiziske myndigheder har valgt en højest overraskende model til at redde den kriseramte storbank Credit Suisse.

Mens aktieinvestorer får dækket en del af deres investering, står en stor gruppe obligationsejere til at miste alle deres penge. Det kan gøre det sværere - og dyrere - for banker fremover at skaffe den nødvendige finansiering via obligationer.

»Det kan blive dyrere for bankerne at finansiere sig, og det vil få dem til at hæve renten over for såvel erhvervs- som privatkunder,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Maj Invests obligationsekspert er enig i, at det kan blive dyrere for hr. og fru Jensen at være bankkunde oven på UBS’ opkøb af Credit Suisse.

»Kurserne på AT1-obligationer er faldet markant her dagen efter, og hvis dette er det nye niveau, vil det blive meget dyrere for bankerne at finansiere sig. Det vil føre til rentestigninger for hr. og fru Jensen,« siger Gustav Bundgaard Smidth, obligationschef i Maj Invest.

Obligationsinvestorer er normalt bedre sikret end aktieinvestorer, og må derfor tage til takke med et lavere forventet afkast. Det har de schweiziske myndigheder vendt op og ned på med redningen af Credit Suisse.

I forbindelse med at konkurrenten UBS overtager den kriseramte bank, får aktieinvestorer i Credit Suisse dækket 23 mia. kr. af deres investering. Obligationsinvestorer har skudt 120 mia. kr. i AT1-obligationer, som nedskrives til 0 kr.

Banker bruger AT1-obligationer til at finansiere deres forretningsmodeller, og finansmarkederne har reageret prompte på Credit Suisse-redningen ved at sende prisen på AT1-obligationer ned med 16 pct. 

»Det er en reaktion på redningen af Credit Suisse, hvor aktionærer de facto sættes foran AT1-investorer. Det er højest kontroversielt, og det reagerer markedet på,« siger Otto Friedrichsen, aktiechef i kapitalforvalteren Formuepleje.

Det store spørgsmål bliver, om investorerne vil se Credit Suisse-løsningen som en enestående begivenhed, eller om de frygter, at det er en ny praksis, at obligationer stilles dårligere end aktier, når banker er i livstruende problemer.

»Hvis det danner præcedens, er AT1-obligationer ikke en kilde til bankfinansiering fremover. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil blive udfordret,« siger Otto Friedrichsen.

Den store uro har fået den europæiske bankmyndighed EBA til at reagere. Mandag fastslog den, at der ikke bliver tale om samme model til at redde banker i EU som i Schweiz.

EBA oplyser i en pressemeddelelse, at aktieinvestorer er de første til at absorbere tab, og investorer med AT1-obligationer skal først holde for, når aktieinvestorer har tabt alt.

Samtidig understreger EBA, at den kapital, som obligationsejere stiller til rådighed, er »en vigtig komponent i de europæiske bankers kapitalstruktur.«

Der er allerede forlydender om, at nogle investorer med AT1-obligationer i Credit Suisse, herunder hedgefonde, vil lægge sag an.

Goldmann Sachs bliver nævnt som en af de kapitalforvaltere, der er i gang med at opkøbe AT1-obligationer i Credit Suisse. De er med den valgte redningsmodel som udgangspunkt værdiløse, men hvis et juridisk efterspil underkender modellen, kan de genvinde en del af deres værdi.

Det vil Goldman Sachs ikke forholde sig til.

»Ingen kommentar,« skriver Goldmann Sachs’ presseafdeling som svar på en række spørgsmål, Finans har stillet.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har UBS anmodet om næsten 42 mia. kr. fra den schweiziske regering til at dækker omkostninger til overtagelsen af Credit Suisse. En del af det beløb er ifølge Reuters’ kilder øremærket til potentielle sagsomkostninger.

Hedgefonde har tidligere haft succes med at lægge sag an i forbindelse med en rekonstruktion. Det var imidlertid ikke en virksomhed, men en stat, som var omdrejningspunktet. En række hedgefonde vandt i 2014 en sag mod den argentinske stat. Nationen gik statsbankerot i 2001 og indgik i den forbindelse en aftale om en gældsnedskrivning med en række ejere af argentinske statsobligationer. Nogle kreditorer var dog ikke en del af aftalen. De lagde sag an mod Argentina og vandt. 

Finans forsøger at få en kommentar fra UBS.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.