Amerikansk jobfest stilner af: Det betyder det for økonomien
Efter to måneder med massiv jobskabelse er det amerikanske jobmarked nu kølet en smule af.
Efter at have overrasket markant i både januar og februar, er den amerikanske jobfest nu ved at stilne af.
Det viser den højst imødesete nye månedlige jobrapport fra Bureau of Labor Statistics, der netop er offentliggjort.
Rapporten viser nemlig, at der i marts blev skabt 236.000 jobs uden for landbruget i USA, hvilket er et fald sammenlignet med de højst overraskende og eksplosive tal fra januar og februar, hvor der henholdsvis blev skabt 504.000 og 311.000 jobs uden for landbruget.
Samtidig lå arbejdsløshedsprocenten i marts på 3,5 pct., hvilket er et fald på ca. 0,1 pct. sammenlignet med februar - og er dermed fortsat det laveste i flere årtier.
»Det er en ganske stærk amerikansk jobrapport. Beskæftigelsen stiger i langsomste tempo siden december 2020, men holder sig altså stadig på et fint niveau. Den flotte udvikling på arbejdsmarkedet er ganske imponerende, da amerikansk økonomi i samme periode har været ramt af store udfordringer,« skriver Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.
Blandt analytikere var det forventet, at der blev skabt ca. 239.000 jobs uden for landbruget i marts. Tallet er derfor en smule lavere end forventet, men dog fortsat højt sammenlignet med niveauet før coronapandemien.
Netop det tal - altså jobskabelsen uden for landbruget - kaldes ofte også for ”kongetallet”, da det giver en indikation om tilstanden i den amerikanske økonomi, som er verdens største. Tallet er derfor også højst imødeset blandt økonomer og analytikere verden over.
Generelt har det tidligere været særdeles positivt med så høj jobskabelse som muligt, da det indikerer, at der er godt gang i den amerikanske økonomi, men i en tid med høj inflation, kan et lavere ”kongetal” godt være gode nyheder. Det skriver cheføkonom, Jeppe Juul Borre, i en kommentar til Ritzau.
»Den langsommere fremgang i beskæftigelsen og den lidt lavere lønvækst er velkomment i en tid med utrolig høj fart på det amerikanske arbejdsmarked,« skriver han.
Ikke desto mindre er tallet stadig væsentligt højere end 100.000 skabte jobs, der anses som det neutrale punkt. Jobrapporten kan derfor fortsat skabe bekymringer hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), fortæller seniorøkonom i Dansk Erhverv, Kristian Skriver.
»Det fortsat stærke arbejdsmarked og den faldende arbejdsløshed giver panderynker hos Federal Reserve, der har hævet renten kraftigt i løbet af 2022 i forsøget på at tæmme den høje inflation. Fed går i øjeblikket en meget svær balancegang. På den ene side skal de bringe inflationen ned, men på den anden side skal de sikre, at arbejdsløsheden ikke stiger markant,« skriver han i en kommentar.
Med den nye jobrapport, hvor tempoet er stilnet af sammenlignet med januar og februar, men fortsat er på et rimeligt niveau, kan de finansielle markeder dog måske håbe på, at Federal Reserve vil skrue ned for tempoet i renteløftet, når de igen skal tage en beslutning om renten den 2.-3. maj.
»Udsigten til et lavere tempo på arbejdsmarkedet og en inflation der er aftaget i syv måneder i træk betyder, at Fed snart kan fjerne foden fra den pengepolitiske bremse. Vi vurderer, at Fed hæver renten én gang mere i denne omgang. Investorerne er dog lige nu fuldstændigt splittede i forhold til, om renten bliver holdt i ro eller hævet med 0,25 procentpoint på det kommende rentemøde den 3. maj,« skriver Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank i en kommentar, og fortsætter:
»Set med danske briller er det ikke ubetydeligt for vores eksportvirksomheder, hvordan det går i den amerikanske økonomi. USA er nemlig Danmarks største eksportmarked, så derfor vil lavere vækst i USA meget hurtigt kunne mærkes både på væksten og på beskæftigelsen i Danmark«.
Da de fleste finansielle markeder er lukkede på grund af helligdagene, vil man dog først rigtig kunne se markedets reaktion på den nye jobrapport i næste uge, når handlen igen åbnes mandag.
