Regeringen rykker realkreditten ud på havet: Skaber nyt marked på 200 mia. kr.
Med en lovændring vil regeringen gøre det muligt for realkreditten at finansiere store havvindmølleprojekter, som ventes at blive et kæmpe marked de kommende år.
Danske realkreditselskaber får nu adgang til et marked på flere hundrede milliarder kroner, fordi regeringen fjerner barrieren for, at realkreditten kan finansiere store havvindmølleparker.
Det kan ifølge regeringen føre til et udlånseventyr på 200 mia. kr. de kommende år og sikre store milliardbesparelser til havvindmølleprojekterne.
»Vi skal ud af Putins klør, og det skal gå stærkt. Vi åbner derfor op for, at realkreditselskaberne kan være med til at finansiere anlæg af havvind, fordi det vil gøre det billigere at opføre dem,« siger erhvervsminister Morten Bødskov (S).
En professor i økonomi roser tiltaget.
»Det virker som en god idé - næsten som en no brainer. Realkreditten er vores mest brugte form for lånefinansiering af dansk erhvervsliv, og vi står over for kæmpestore investeringer i den grønne omstilling, som bl.a. indeholder en masse vindmøller og havenergi,« siger Jesper Rangvid, professor i finansiering på Copenhagen Business School.
Helt konkret regner regeringen med, at det nye lovforslag giver tocifrede milliardbesparelser i opførelsen af de havvindprojekter for ca. 300 mia. kr., som allerede er på tegnebrættet.
Realkreditselskaberne hilser lovforslaget velkommen.
»Vi er positive over for nu også at kunne stille finansiering til rådighed til vindmøller langt ude på havet,« siger Carsten Tirsbæk, formand for Realkreditrådet.
I dag har realkreditsektoren ifølge Nationalbankens Statistikbank udlån til energiforsyning - herunder havvindmøller - på ca. 25 mia. kr. Erhvervsministeriet vurderer, at der med lovforslaget er mulighed for at øge realkreditudlånet med 200 mia. kr.
Lars Krull er finansekspert og var i en årrække formand for vindmølleselskabet Wind Estate. Ifølge ham er det en god idé at fjerne restriktionerne for, at dansk realkredit kan finansiere store havvindmølleparker.
»Det er et sympatisk forslag, som betyder, at vindmølleprojekter kommer med i vores fælles obligationsserier. Dermed kan de belånes, efterhånden som de bygges. Det vil også give mere volumen i obligationsserierne. Det er en fordel for alle - også almindelige realkreditkunder. Det vil også gøre dansk realkredit endnu mere kendt i verden,« siger han, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.
Realkreditselskaberne må i dag belåne vindmøller, som befinder sig inden for den såkaldte 12 sømilegrænse. Dette farvand - ca. 22 km fra den danske kyst - betragtes som dansk, mens farvandet uden for dette område kaldes den eksklusive økonomiske zone, og det er her midt ude i Nordsøen, at de planlagte havvindparker skal ligge.
Regeringen vil med en lovændring gøre det tilladt for realkreditten at belåne projekter uden for grænsen på de 12 sømil.
Erhvervsministeren anerkender, at der som udgangspunkt ikke mangler penge til at investere i den grønne omstilling af Danmark, men at lovforslaget alligevel har sin berettigelse, fordi det giver en konkurrencefordel i forhold til andre lande.
»Ved at bringe dansk realkredit i spil bliver Danmark et mere attraktivt område at udvikle havvind i, fordi projekterne bliver billigere. Og havvind er big business, som kommer til at gavne hele Danmark med øgede investeringer og flere arbejdspladser,« siger Morten Bødskov.
Han vurderer også, at det i sidste ende kan give billigere strøm til de danske forbrugere.
De fleste danskere forbinder formentlig et realkreditlån med køb af fast ejendom. Men ifølge realkreditsektoren er det en forældet måde at betragte branchen på.
»Vi belåner jo allerede vindmøller, solceller, el- og fibernet, så vi har masser af erfaring med at belåne andre aktiver end klassiske ejendomme. Det er klart, at værdiansættelsen foregår på en anden måde, hvor cashflowet i højere grad udgør værdien af aktivet, men det er ikke nyt for os,« siger Carsten Tirsbæk fra Realkreditrådet.
Han er enig med erhvervsministeren i, at realkreditselskaberne vil være billigere end andre finansieringskilder og har kun en enkelt betænkelighed ved lovforslaget.
»Vi skal sikre os, at vi får pant i vindmøllerne, og vi skal have en dialog om, hvordan vi håndterer retningslinjerne i Finanstilsynets tilsynsdiamant,« siger Carsten Tirsbæk med henvisning til den finansielle vagthunds pejlemærker for, hvor meget et realkreditselskabs udlån til enkelte kundesegmenter må vokse, og hvor meget udlånet til en bestemt branche må udgøre i forhold til det samlede udlån.
Bankekspert Lars Krull frygter ikke, at realkreditselskaberne får problemer med tilsynsdiamanten, hvis de skruer voldsomt op for udlånet til vindmølleprojekter de kommende år, fordi der er tale om pejlemærker og ikke faste grænser.
»Jeg ser ikke noget problem. Vi har også set enkelte banker med en overnormal vækst i perioder. Det er muligt inden for tilsynsdiamanten,« lyder vurderingen.
