Renteregn rammer Danske Bank: Bedste resultat længe
Renteindtjening og høj aktivitet blandt store erhvervskunder har øget indtjeningen i Danske Bank i årets første kvartal. Høje omkostninger trækker i modsat retning.
Det gavner landets største bank, at Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken har hævet renten ganske betragteligt siden sommeren sidste år.
Banken endte med et resultat på 5,2 mia. kr. efter skat for årets første tre måneder, og det er bl.a. skabt af nettorenteindtægter på 8 mia. kr. Høje handelsindtægter fra de store virksomhedskunder har også bidraget…

