Claus Hjort Frederiksen led nederlag i byretten, men giver ikke op

Straffesagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at have lækket statshemmeligheder skal foregå bag lukkede døre.

Det har en dommer i Københavns Byret afgjort. Han har fredag middag afsagt kendelsen.

Claus Hjort Frederiksen og hans forsvarer, René Offersen, havde argumenteret for, at straffesagen skal foregå for åbne døre, så offentligheden kan følge den, når den indledes til november. René Offersen meddelte på stedet, at forsvaret appellerer afgørelsen til Østre Landsret.

Claus Hjort Frederiksen var ikke selv til stede i retten. Men på Facebook skrev han kort efter afgørelsen:

»Det er jeg bestemt ikke tilfreds med, for det er vigtigt for mig, at offentligheden ved selvsyn kan få indsigt i, hvad det er jeg har gjort, der ifølge justitsministeren er landsskadelig virksomhed.«

Sagens anklager, statsadvokat Jakob Berger Nielsen, havde argumenteret for, at sagen skal afvikles bag hermetisk lukkede døre, da der vil blive fremlagt højt klassificerede oplysninger vedrørende efterretningstjenesten, og at der derfor er afgørende hensyn at tage til fremmede magter og Danmarks sikkerhed.

Dét synspunkt gav dommer Søren Schou Frandsen anklageren medhold i.

Derfor skal straffesagen behandles og afgøres for lukkede døre, hvilket er en absolut undtagelse fra hovedprincippet i dansk retspleje om åbne retsmøder.

Dommeren sagde, at han ikke kan komme ind på begrundelsen for sin afgørelse, men nævnte, at han havde overvejet to hensyn over for hinanden. På den ene side har offentligheden en væsentlig og berettiget interesse til at kunne følge sagen. På den anden side er der et væsentligt hensyn til statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter, og det tæller tungest. Derfor skal retssagen i sin helhed foregå bag lukkede døre.

Claus Hjort Frederiksen og hans forsvarer har tidligere sagt, at de vil tage sagen helt til tops i retssystemet - det vil sige til Højesteret - for at få medhold i ønsket om åbne døre.

Det gentog René Offersen over for pressen efter det korte retsmøde. Han sagde, at netop i en sag, hvor justitsministeren har »påbudt«, at der skal rejses en straffesag for landsskadelig virksomhed mod en fremtrædende politiker fra oppositionen, bør dørene være åbne.

»Claus Hjort Frederiksens retssikkerhed bliver udfordret. Der er ingen tvivl om, at væsentlige værdier er i spil,« sagde René Offersen.

Selv om anklagemyndigheden har hemmeligholdt, hvad sagen drejer sig om, har Claus Hjort Frederiksen selv fortalt, at han er tiltalt for at have udtalt sig i medierne om et samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om at tappe oplysninger fra kabler, der går gennem Danmark.

Den 75-årige Claus Hjort Frederiksen nægter sig skyldig og henviser til, at alt, han har sagt, tidligere har været fremme i medierne.

Da anklageren og forsvareren i sagen den 3. maj i Københavns Byret duellerede på argumenter imod og for åbne døre, betonede anklageren, at hvis dommeren åbner dørene, kan det blive nødvendig for anklagemyndigheden at opgive sager som den mod Claus Hjort Frederiksen.

Det synspunkt gentog statsadvokat Jakob Berger Nielsen efter retsmødet. Han var tilfreds med afgørelsen.

»Det er en tiltale, der vedrører statshemmeligheder, og det vil sige, at det er nogle af de allermest sensitive oplysninger, som vil blive lagt frem under retssagen. Af hensyn til forholdet til fremmede magter - og af hensyn til vores alles sikkerhed - kan vi ikke fremlægge de her oplysninger for åbne døre,« sagde han.

Højesteret behandler i øjeblikket en sag mod en tidligere PET-agent, som ifølge politiet har videregivet fortrolige oplysninger i en anden sag.

Byretten sagde, at sagen skal behandles bag lukkede døre. Østre Landsret var ikke enig og bestemte, at dele af sagen kan ske i fuld offentlighed. I ansøgningen for at få sagen prøvet i Højesteret skrev Rigsadvokaten, at uden dørlukning i sådanne sager kan man blive nødt til at opgive at føre sagerne, hvormed potentielt skyldige går fri.:

»For at kunne bevare hemmeligheden om de pågældende oplysninger, vil konsekvensen derfor kunne være, at sagen ikke kan gennemføres i retten.«

»Det vil de facto medføre, at der ikke er et strafferetligt værn til beskyttelse af oplysningerne. Dermed vil det i sidste ende være umuligt at opretholde tavshedspligten om de allermest sensitive oplysninger, idet brud på tavshedspligten reelt ikke kan strafforfølges, fordi det ikke kan ske under tilstrækkelig betryggende rammer. Disse vil i givet fald reelt være straffri,« skrev Rigsadvokaten.