Fortsæt til indhold

Elon Musks hjernechip godkendt til menneskeforsøg

Elon Musks hjerne-chip-firma, Neuralink har modtaget godkendelse fra US Food and Drugs Administration (FDA) til at udføre sine første test på mennesker

Neuralink blev oprettet i 2016 med Elon Musk som co-founder. Foto: Neuralink / AFP
Finans

Giv blinde synet igen og lad lamme mennesker tage deres første skridt.

Det lyder næsten som noget fra biblen, men faktisk er det visionen for Elon Musks firma Neuralink, der ved at operere en chip ind i hjernen vil helbrede mennesker for deres sygdomme og skader.

Efter indledende forsøg på dyr, har firmaet nu fået tilladelse til at teste teknologien på mennesker, skriver virksomheden på twitter.

Chipen - som er blevet testet i aber - er designet til at fortolke signaler produceret i hjernen og videresende information til enheder via Bluetooth.

Eksperter har dog advaret om, at Neuralinks hjerneimplantater vil kræve omfattende tests for at overkomme tekniske og etiske udfordringer, hvis de skal blive bredt tilgængelige. Planen var at begynde testningen i mennesker allerede fra 2020, men det er flere gange blevet udsat. Senest i december, hvor Neuralink ifølge BBC blev undersøgt for påståede dyrevelfærdskrænkelser.

Hjernechips kan meget vel blive en veludviklet teknologi i fremtiden omend ikke i vores generation, vurderer hjerneforsker ved Sjællands Universitetshospital til TV2:

»Det kommer til at ske. Hvornår ved jeg ikke. Men når det sker, skal vi tænke over, hvordan teknologien påvirker vores hjerner.«