Drukner i penge: PFA vil ændre kundemodel og slanke pengekasse

Landets største kommercielle pensionsselskab ændrer en populær model, som over årene har sikret dets kunder 26 mia. kr. i ekstra udbetalinger. Det sker, fordi PFA Pension ellers drukner i penge.

Allerede i dag er pensionsselskabet kraftigt overkapitaliseret, og det bliver endnu mere udtalt i de kommende år, hvis ikke der sættes ind.

»Vi er overkapitaliseret og har brug for at justere vores model. Samtidig vil vi styrke kundekapitalens kommercielle værdi både for nye og eksisterende kunder,« siger Ole Krogh Petersen, koncernchef i PFA.

PFA har en model med kundekapital, som er penge, kunderne stiller til rådighed for pensionsselskabet mod at få en årlig forrentning på 8 pct.

I dag kan kunder placere 5 pct. af indbetalingerne i kundekapital, som er en del af PFA’s egenkapital. Fra årsskiftet sættes grænsen ned til 2 pct., mens den årlige forrentning hæves til 10 pct.

I løbet af de kommende årtier skal det bringe den samlede kundekapital ned på 2 pct. af kundernes indbetalinger.

Behovet for kapital er faldende, fordi Finanstilsynets kapitalkrav er lavere til pensionsordninger uden tilknyttede garantier om en minimumsforrentning, end kapitalkravene er til ordninger med garantier.

De seneste år er hundredtusindvis af kunder flyttet væk fra ordninger med garantier. De ordninger, som kunderne flytter over til, kaldes markedsrente. Her får kunderne de afkast, som skabes ved at investere deres opsparinger på de finansielle markeder.

Set i det lys giver det god mening at ændre på modellen for den kapital, som kunderne stiller til rådighed for selskabet, påpeger to eksperter.

»Det er rettidig omhu at trimme modellen, for der har været et stort skift væk fra de garanterede pensionsordninger, hvor kapitalkravet er størst,« siger Jørgen Svendsen, aktuar og indehaver af pensionsmæglerselskabet AFPR.

Han peger på, at manøvren gavner alle.

»Det er ret sjældent, at ingen bliver ramt negativt af en ændring, men det er faktisk tilfældet her. Det er en fordel for såvel PFA som nye og eksisterende kunder. Det eneste negative man kan sige, er at PFA burde have ændret kundemodellen for længe siden,« siger Jørgen Svendsen.

Den uafhængige formuerådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen er også positiv.

»Modellen har været på markedet i mange år, så det er naturligt at videreudvikle den over tid. PFA er overkapitaliseret, så det handler om at finde balancen,« siger han.

Ifølge ham er det fornuftigt at sænke grænsen for, hvor meget kundekapital kunderne har lov til at spare op. Det er også fornuftigt at øge forrentningen fra 8 til 10 pct.

»Renten er steget, så afkastkravet på andre aktivklasser er også steget. For at forblive attraktiv giver det god mening at øge forrentningen,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Myndighederne kræver, at PFA Pension har mindst 21,2 mia. kr. i kapital for at drive sin forretning. Men selskabet har 22,8 mia. kr. mere end det. Heraf udgør den individuelle kundekapital, som kunderne stiller til rådighed for selskabet som egenkapital, 21 mia. kr.

Pengene er en del af kapitalberedskabet. Derfor er det et krav, at de skal investeres forsigtigt i statsobligationer eller andre værdipapirer med lav risiko. Det giver beskedne afkast.

De seneste fem år har PFA i snit forrentet kundekapitalen med 1,5 pct. om året. Men kunderne har fået en forrentning på 8 pct. Med andre ord bruger PFA en del af sin øvrige formue til at honorere kundekapitalen.

Det gav mening, da ordningen blev indført i 2001. Dengang stod PFA på fallittens rand.

Men i takt med at selskabet er blevet stadig mere overkapitaliseret, har kundekapitalen ifølge pensionsekspert Jørgen Svendsen udviklet sig til en klods om benet.

»Det er ikke klogt at have for meget kapital, for den skal investeres meget forsigtigt og giver derfor et lavt afkast. Det kan bedre betale sig at få kundernes penge ud at arbejde og hele tiden optimere,« siger han.

Ifølge PFA er det med en forsigtig vurdering muligt at tjene mindst 200 mio. kr. mere i afkast om året, som kunderne kan få i ekstra pensionsopsparing, ved at drosle ned for kundekapitalen og i stedet investere pengene mere frit.

Den vurdering dækker over, at det er muligt at reducere kundekapitalen med godt 6 mia. kr. og stadig have rigeligt med overdækning til at klare sig også i økonomisk usikre tider.

Hvis pengene ikke længere skal placeres som kundekapital, forbliver de i kundernes almindelige pensionsdepoter. Her afhænger afkastet af, hvor stor en risiko kunden er villig til at løbe, og hvordan de finansielle markeder udvikler sig.

Ifølge PFA er det rimeligt at antage, at det årligt giver godt og vel 3 pct. mere i afkast, når midlerne kan investeres frit med større risiko.

Derudover kan kunderne se frem til, at PFA’s honorering af kundekapitalen sandsynligvis vil stige til mere end 10 pct. i fremtiden, alene fordi mængden af kapital reduceres.

Når et lavere niveau af kapital skal aflønnes, vil den procentvise forrentning alt andet lige stige. PFA bruger en del af de årlige overskud til at betale for forrentningen.

»Med dette tiltag kan vi reducere den samlede mængde individuel kundekapital og dermed øge sandsynligheden for at kunne give en højere forrentning, som på sigt formentlig kan hæves til mere end 10 pct. Det vil være en fordel for kunderne,« siger Ole Krogh Petersen.