Fortsæt til indhold

Efterspørgslen skyder i vejret: »Vi kan ikke lave fly hurtigt nok«

Flyproducenterne har allerede modtaget så mange ordrer, at flere modeller er udsolgt helt ind i næste årti.

French President Emmanuel Macron (C) and Airbus CEO Guillaume Faury (R) look at the concept hybrid-hydrogen aircraft Airbus Zero during the International Paris Air Show at the Paris-Le Bourget Airport, 2023. (Photo by Michel Euler / POOL / AFP)
Finans

Den enorme rejselyst, som er opstået efter verden igen er åbnet op, ser ikke ud til at dø hen foreløbigt. Flyproducenterne er dog stadig ved at vågne op fra tømmermændene efter to svære år, og det kan mærkes hos luftfartsselskaberne, der skriger efter nye fly.

Det skriver avisen Wall Street Journal.

Ordrerne er væltet ind hos de to største producenter, europæiske Airbus og amerikanske Boeing. For nyligt landede Airbus eksempelvis en rekordaftale på 500 fly til Indiens lavprisselskab IndiGo til en værdi af 340 mia. kr., mens Boeing har fået kæmpeordrer på 300 fly til Ryanair, 100 til United Airlines og 80 til to Saudi Arabiske flyselskaber.

Efterspørgslen er dog faldet sammen med, at industrien lige nu er begrænset i hurtigt at accelerere produktionen på fly. Airbus og Boeing har begge rapporteret udfordringer med at få fat i motorer, chips og arbejdskraft. Det betyder, at flere modeller er udsolgt helt ind i næste årti.

»Der er økonomisk tilbagegang, men flyselskaberne ser ikke en tilbagegang i bookinger. Vi kan ikke lave fly hurtigt nok til at tilfredsstille efterspørgslen,« siger Airbus direktøren, Guillaume Faury ifølge Wall Street Journal.