Trods fremgang: Danske Bank er stadig dårligst i Norden

Danske Bank har fået en stærk begyndelse på året med to opjusteringer til samlet 3,5 mia. kr. og mere end en fordobling af overskuddet.

Men den danske mastodont halser stadig bagefter i en sammenligning med de store nordiske konkurrenter.

De viser forrentningen af egenkapitalen efter skat for 2. kvartal i år.

Danske Bank har forrentet egenkapitalen med 12,4 pct. i første halvdel af i år efter at have leveret 12 pct. i 2. kvartal. Dermed er banken ikke langt fra at nå sit langsigtede mål, som er en forrentning på 13 pct. i 2026.

Men den er langt efter konkurrenterne. Det er dog ikke noget, som topchef Carsten Egeriis fokuserer på.

»Det vigtige er at forholde sig til, at vi har set en markant stigning i lønsomheden og i indtjeningen. Og så er det klart vores mål at blive ved med at vækste i Norden og tage markedsandele,« siger Carsten Egeriis, adm. direktør i Danske Bank.

Ifølge ham er det svært at sammenligne de nordiske banker.

»Det er svært, fordi vi har et andet mix. Vi er meget store i Danmark. De store nordiske banker har meget mere eksponering til Sverige, hvor renten steg hurtigere end den danske gjorde,« siger Carsten Egeriis.

I første halvdel af 2023 tjente Danske Bank 10,2 mia. kr. Det er mere end dobbelt op i forhold til samme periode sidste år, hvor overskuddet var 4,5 mia. kr. Det viser halvårsregnskabet, som blev offentliggjort fredag.

Med en forrentning af egenkapitalen på 18,4 pct. ligger Nordea midt i feltet i 2. kvartal.

»Vores egenkapitalforrentning er ganske høj. Vi har etableret banken på et markant højere niveau, end det har været tidligere,« siger Frank Vang-Jensen, koncernchef i Nordea.

Det forklarer han med, at banken er inde i en stærk udvikling med en god lønsomhed og vækst i indtægterne.

Nordea offentliggjorde halvårstal i mandags og opjusterede i den forbindelse forventningen til årets egenkapitalforrentning fra »mere end« 13 pct. til »komfortabelt over« 15 pct.

Men banken holder indtil videre fast i målsætningen om at levere mere end 13 pct. i 2025. Banken vil dog senere på året vurdere, hvad målet skal være på længere sigt.

»Vi kommer til at følge op på 2025-målsætningen, men vi føler, at det vil være en god idé at følge markedet og nøje se, hvad et relevant mål vil være. Jeg tror, at alle forventer, at det bliver højere, og det lyder også rimeligt. Men spørgsmålet er hvor meget højere,« siger Frank Vang-Jensen, som altså vil besvare det spørgsmål senere i år.

I 2022 var afstanden mellem Danske Bank og de nordiske konkurrenter endnu større. Det år hensatte Danske Bank 13,8 mia. kr. til hvidvasksagen, hvilket førte til et sjældent underskud - på 5,1 mia. kr. - for året. Det resulterede i en egenkapitalforrentning på -2,8 pct.

De store nordiske konkurrenter er gået fra niveauet 12-15 pct. i 2022 til 15-21 pct. i 2. kvartal i år. Det vidner om, at det er gode tider for bankerne. De nyder godt af stærkt stigende renteindtægter, uden at det har fået økonomierne til at gå i recession. Derfor er tabene stadig på et lavt niveau. Den cocktail sikrer bankerne en høj indtjening.