Pensionister rammes hårdt af nyt forslag: Skulle forhindre unge i at købe pizza på afdrag

Et forsøg på at forhindre især unge i at købe pizza på afdrag går nu ud over bl.a. pensionister, når de ønsker at købe briller eller en cykel på afdrag.

Sådan lyder vurderingen fra flere brancheorganisationer, som råber vagt i gevær og vil have en ny lovgivning blødt op.

Det er ændringer i Lov om Forbrugslånsvirksomheder samt i Kreditaftaleloven, der er skyld i, at danskere med et lavt rådighedsbeløb i stor udstrækning nu får afslag på at købe et produkt og afdrage det over flere måneder.

En optiker i Ishøj har gennem årene haft mange kunder, som købte briller og betalte over en nærmere aftalt periode.

»Vi har kunder, som tidligere uden problemer kunne blive kreditgodkendt til at købe et par briller og afdrage dem over 12 eller 24 måneder. Mange af dem bliver nu afvist,« siger Kenn Magnussen, der driver Magnussen Optik i Ishøj.

Det er primært folkepensionister og studerende på SU med et relativt lille rådighedsbeløb eller med en begrænset opsparing, som bliver afvist.

»Jeg har lige haft en mand på 72 år, som gerne ville købe en ny brille til 12.000 kr. og betale den med 500 kr. om måneden. Han blev afvist, selvom han faktisk har penge på kontoen, men Nordea Finans vurderede, at hans rådighedsbeløb på 6.800 kr. var for lavt,« siger Kenn Magnussen.

Han har et eksempel på en anden kunde, hvor problemstillingen er vendt på hovedet. Her blev en veluddannet og vellønnet kvinde i en styrelse i staten afvist, da hun forsøgte at købe briller til hende selv og hendes datter.

De kostede sammenlagt omkring 30.000 kr., men det ville kreditselskabet ikke være med til.

»Hun blev afvist og skulle så efterfølgende stå her i butikken og debattere med Nordea Finans om afvisningen. Det viste sig, at hun blev afvist, fordi hun sidste år havde brugt penge på en ferie i USA, et nyt komfur og en ny mobil til sønnen. Det blev opfattet som overforbrug. Hun er ellers flere gange blevet godkendt uden problemer de seneste 10 år,« siger Kenn Magnussen.

Nordea Kredit forklarer afvisningen med de nye regler.

»Konsekvensen af ændringen i lovgivning medfører desværre, at kunder, der hidtil er blevet godkendt som låntagere på baggrund af en kreditvurdering, nu afvises på baggrund af kreditværdighedsvurderingen – eller som I det nævnte eksempel slet ikke tilbydes en lånemulighed længere,« siger Christian Jensen, adm. direktør i Nordea Finans.

Han ærgrer sig over stramningen af loven.

»Ændringen rammer en række indkomst- og aldersgrupper ganske hårdt, hvor deres mulighed for at erhverve nødvendigheder reduceres markant, og frygten kunne være, at det skubber låneansøgerne i retning af det uregulerede marked for at opnå den ønskede finansiering,« siger Christian Jensen.

Finans & Leasing har gentagne gange brokket sig over Finanstilsynets vejledning, som den mener på visse områder decideret mangler hjemmel i loven. Brancheorganisationen efterlyser rimelighed i reglerne.

»Vores medlemmer skal så at sige gennemføre samme proces, uanset om deres kunder ønsker at købe en brille til 10.000 kr. eller en villa til 10 mio. kr. Det er et kæmpe arbejde, som også er indgribende over for kunderne, og som fremstår uproportionalt,« siger Christian Brandt, direktør i Finans & Leasing.

Han mener, at der er brug for en opblødning af tilsynets fortolkning.

»Det bør være sådan, at långiver udover lånets størrelse også lægger vægt på, hvad lånet skal bruges til. Der er forskel på at bede om et lån fredag aften til at købe en pizza for, eller en pensionist, som ønsker at købe nye briller. Pensionisten skal nok betale tilbage, men kan ikke få lov til at købe på kredit, fordi vedkommendes rådighedsbeløb er lavt,« siger Christian Brandt.

Brancheorganisationen Dansk Erhverv er hen over sommeren stødt på flere eksempler, hvor danskere får nej til at købe på kredit.

»Vi hører fra medlemmer, som har kunder, der bliver afvist. Det, synes vi, er ærgerligt. Det var pizzalån, man gerne ville til livs, men der er brug for at se på, om opstramningen har ramt for hårdt og bredt,« siger Bo Dalsgaard, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Han peger på, at lavindkomstgrupper kan have brug for at betale af på eksempelvis briller eller speciallavede sko over flere måneder uden rente eller gebyrer, men at de nye regler kombineret med de høje krav til rådighedsbeløb i vejledningen til kreditværdighedsvurdering kan betyde, at forbrugere, der har råd til lånene, alligevel bliver afvist.

»Vores holdning er, at da politikerne lagde et loft på de årlige omkostninger i procent på lån, fik man sat en prop i de ublu renter på forbrugslån. Nu har man udvidet anvendelsesområdet til også at gælde lån uden renter, og det rammer altså lavindkomstgrupper hårdt,« siger Bo Dalsgaard.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) slår fast, at det er vigtigt, at forbrugeren ikke ender i en økonomisk klemme.

»Formålet med vores lovændring er at beskytte økonomisk sårbare forbrugere - unge som gamle - mod at blive fanget i uoverskuelige gældssituationer. De nye regler er nemlig designet til, at forbrugere kun tilbydes kredit, som deres økonomi kan bære. Det er især vigtigt for dem, der har en stram økonomi, og derfor skal der ske en kreditvurdering i det enkelte tilfælde. Ved tilfælde som dem her anbefaler jeg, at man afsøger andre muligheder såsom offentlige tillæg til borgerens udgifter til sundhedsbehov, fx efter lov om social pension,« skriver han i en kommentar.

Finans har forsøgt at få en kommentar fra Ældresagen, men det har ikke været muligt.