Danske Banks kunder har klaret høj inflation og stigende renter med bravur - men nu viser de første problemer sig

De første problemer viser sig nu for kunderne i landets største bank, efter at de i flere år har udvist stor modstandskraft og evnet at tackle den stigende inflation og de høje renter.

Men der er tale om små problemer for få udvalgte kundegrupper i udlandet, og det generelle billede er stadig, at Danske Banks privatkunder og erhvervskunder har det godt og ikke udviser svaghedstegn.

»Vi ser stadig ikke væsentlige forringelser i privatkunders kreditkvalitet. Erhvervskundernes kreditkvalitet er også solid, men vi begynder at se enkelte specifikke brancher og markeder, hvor kunder har mindre udfordringer, og hvor vi begynder at have en dialog om, at vi i en periode skal hjælpe med lempelige vilkår,« siger Christoffer Møllenbach, der er leder af finansområdet i Danske Bank.

De begyndende problemer er koncentreret om byggebranchen og ejendomsbranchen primært i Sverige, mens der ikke er tegn på en forværring i Danmark.

Det billede bekræftes af bankens tal for, hvor store beløb der er nedskrevet på kunder med små, store og alvorlige problemer med at betale pengene tilbage. Nedskrivningerne er et udtryk for, hvor meget banken forventer at tabe i fremtiden.

På tre år er den type nedskrivninger faldet med 4 mia. kr. til 19 mia. kr. For de største erhvervskunder og institutionelle kunder udgør faldet 3,7 mia. kr., mens der har været et fald på knap 200 mio. kr. for både privatkunder og almindelige erhvervskunder.

»En del industrier har udviklet sig rigtig positivt efter corona,« siger Christoffer Møllenbach.

Danske Bank og de øvrige banker var under coronapandemien bekymrede for, hvad nedlukningen af samfund ville betyde for erhvervskunderne. Det var virksomhederne også selv. Derfor blev en del virksomheders udlån placeret i det såkaldte stadie 3, som er den dårligste kategori, der omfatter lån til kunder med betydelige vanskeligheder med at leve op til lånevilkårene.

»En del virksomheder bad om henstand og lempelige vilkår, og de havde finansielle vanskeligheder i varierende grad. Men udfaldet af corona var, at de virksomheder rigtig hurtigt kom tilbage igen,« siger Christoffer Møllenbach.

Den samme udvikling har der været i de øvrige store nordiske banker, påpeger Danske Bank.

Tallene omfatter nedskrivninger på udlån til kunder, der er i problemer. Men også til kunder, som banken forventer kommer i problemer, når den anvender sine makroøkonomiske modeller og ledelsesmæssige skøn til at forsøge at forudsige fremtiden.

Ikke mindst forventningerne til fremtidige tab fylder meget i tallene, fordi der er stor usikkerhed om, hvorvidt der kommer en økonomisk nedtur de kommende år.

Hvis man renser tallene for de forventede fremtidige tab, er der kundegrupper, som ligefrem har fået det bedre de seneste år med høj inflation og høje renter.

»Nogle brancher var vældig hårdt ramt under corona og har fået det bedre,« siger Christoffer Møllenbach.

Særligt virksomhedskunder i olie- og gassektoren har fået det bedre. Nogle af dem har haft store problemer siden 2015 og 2016 og har været placeret i kategorien med de dårligste kunder.

»Men så invaderede Rusland Ukraine, og det gav en betydelig stigning i oliepriserne. Nødlidende kunder i olie- og gassektoren har derfor kunnet frasælge aktiver og nedbringe gæld, så vi har lavet en lang række succesfulde restruktureringer og nedbragt vores stadie 3-udlån,« siger Christoffer Møllenbach.

Samme udvikling har der trods alt ikke været for privatkunderne, som samlet set har det godt, men som ikke har fået det bedre siden pandemien.

»Det er at trække den for langt. Nogle kunder måtte lægge deres privatøkonomi om, da energipriserne steg, men det har de haft luft til at gøre. Deres rådighedsbeløb er blevet snævret ind, men de kan stadig overholde deres aftaler med os om at betale renter og afdrag,« siger Christoffer Møllenbach.

Finanstilsynet vil ikke udtale sig om konkrete bankers udlån. Men ifølge tilsynsmyndigheden er naturlige begrænsninger og mangler i bankernes systemer en del af forklaringen på, at de dårlige lån ikke er steget trods høj inflation og stigende renter.

»Der er mangler i bankernes modeller eller data, specielt når det gælder privatkunder. Bankerne har ikke et opdateret billede af, hvordan kunderne har det, fordi de ikke løbende får oplysninger om kunderne. Det gør de med erhvervskunder, hvor der løbende kommer nye regnskabstal og andet,« siger Kristian Vie Madsen, konstitueret direktør i Finanstilsynet.

Det betyder, at bankerne har svært ved at opdage de privatkunder, der påvirkes af de stigende renter, men endnu ikke er kommet i deciderede betalingsvanskeligheder.

»Det er oplagt, at data viser en usvækket god sundhedstilstand, fordi data er opgjort, som de er. Men det afspejler ikke realiteten. For selvfølgelig har en del kunder det sværere i dag end for et til to år siden. Men som privatkunde oplyser man ikke banken om, at ens varmeregning eller ydelse er steget. Så data er bagudskuende,« siger Kristian Vie Madsen.

Det er derfor, at bankerne ifølge Finanstilsynet ikke kan nøjes med at sætte penge af til dårlige udlån ud fra, hvad deres modeller viser.

»Bankerne skal med ledelsesmæssige skøn vurdere, hvad der skal sættes til side til mulige tab, ud over det modellerne viser. På den måde er vores bekymring for de mangelfulde modeller og data håndteret,« siger Kristian Vie Madsen.

Samtidig erkender han, at bankerne næppe er enige med ham i, at de ledelsesmæssige skøn hovedsageligt afspejler, at deres modeller har mangler.

»Det er Finanstilsynets tolkning, at bankerne er nødt til at lave ledelsesmæssige skøn, fordi modellerne ikke fuldt ud fanger det gældende risikobillede. Men bankerne vil nok sige, at dele af de ledelsesmæssige skøn skyldes, at de er forsigtige,« siger Kristian Vie Madsen.

Finans ville gerne have hørt Nordea, der er Nordens største bank, om den oplever samme udvikling i kundernes sundhedstilstand som i Danske Bank, men Nordea er ikke vendt tilbage med svar på vores henvendelse.