Banker opkræver svimlende milliardbeløb ekstra: Små virksomheder råber op og savner konkurrence
Anlægsgartner Robert Hein fra Greenwork kalder det kammerateri, at alle banker over en bred kam har øget deres rentemarginal markant. Det koster ifølge en brancheorganisation de små og mellemstore virksomheder milliarder af kroner ekstra om året.
7 mia. kr. Så meget skal de små og mellemstore virksomheder betale ekstra for, at bankerne igennem den seneste tid har hævet renterne på udlån markant, men langt mindre på indlån.
Det viser nye beregninger foretaget af brancheforeningen SMV Danmark på baggrund af tal netop offentliggjort af Nationalbanken.
Det er den såkaldte rentemarginal - forskellen mellem ind- og udlånsrenten - der er vokset markant, siden Nationalbanken sidste sommer begyndte at hæve den toneangivende rente for at tæmme en galoperende inflation.
»Bankerne har været langsomme i optrækket til at få sat indlånsrenterne op, og det ser ud til at koste de erhvervsdrivende 7 mia. kr. Penge, som ganske enkelt mangler i hverdagen i forhold til tidligere,« siger Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMV Danmark.
Undersøgelsen fra brancheorganisationen, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, tager udgangspunkt i gennemsnittet af rentemarginalen i perioden 2020-2022 og sammenligner den med rentemarginalen i dag.
Ifølge SMV Danmark tyder bankernes tøven med at hæve indlånsrenten på et grundlæggende problem i finanssektoren.
»Det tyder på manglende konkurrence. Vi kan ikke se argumentet for, at situationen for bankerne var en helt anden, da rentemarginalen var 7 mia. kr. mindre. Vi håber derfor, at marginalen kommer ned på et niveau, hvor den hører hjemme,« siger Kasper Munk Rasmussen.
Han mener, at bankerne laver »en omvendt Robin Hood«, hvor de hiver penge ud af lommerne på de små erhvervsdrivende og giver dem til sig selv.
Det kan indehaveren af anlægsgartneriet Greenwork nikke genkendende til. Virksomheden har 20 ansatte og mærker på daglig basis, at rentemarginalen er steget.
»Vi skal snart ud og finansiere nogle nye lastbiler. Det er en voldsom belastning for vores økonomi, at rentespændet er steget så meget, som det er. Vi betaler i omegnen af 6 pct. i rente i dag og ser ind i, at den stiger til omkring 7 eller 8 pct. de kommende kalendermåneder,« siger Robert Hein, adm. direktør i Greenwork.
Han har svært ved at forstå, at det kan lade sig gøre at hæve renterne så meget på udlån, uden at indlånsrenterne tilnærmelsesvis er fulgt med.
»Jeg ved godt, at bankerne også skal afsætte penge til tab osv., men at alle i en branche bare hæver priserne så meget, som tilfældet er, har jeg det svært med. Det rammer min retfærdighedssans. I min branche kan vi ikke bare hæve priserne med 50 eller 100 pct. uden at kunne forklare og forsvare hvorfor. Her er konkurrencen ganske enkelt så hård, at vi ville miste vores kunder,« siger Robert Hein.
Med 20 ansatte er Greenwork nødt til hele tiden at have mellem 1,5 og 2 mio. kr. stående som driftsmidler på en konto til bl.a. kommende lønudbetalinger, men mens han altså betaler godt 6 pct. i rente på lån i dag og formentlig snart 8 pct., får han mellem 0 og 0,5 pct. i rente på driftskontoen.
»At rentespændet er så stort, og i øvrigt ensartet i banksektoren, kalder vi i min verden for kammerateri. Det virker underligt,« siger Robert Hein.
Bankerne erkender, at de nyder godt af de stigende renter.
»Det er korrekt, at rentemarginalen er udvidet i den seneste tid, hvor vi samtidig har set et generelt løft i renteniveauet. Det gælder både for husholdninger og virksomheder. Det skal ses med afsæt i, at bankernes rentemarginal var trykket i bund i den periode, hvor Nationalbanken dikterede negative renter,« skriver Niels Arne Dam, cheføkonom i bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, i en e-mail.
Han kritiserer SMV Danmark for at sammenligne den aktuelle rentemarginal med gennemsnittet i perioden 2020 til 2022.
»Det giver ikke mening at bruge rentemarginalen, da markedsrenterne var lavest, som et benchmark for en almindelig rentemarginal,« skriver Niels Arne Dam.
Han peger på, at reguleringen af bankerne er øget voldsomt de seneste femten år. Det betyder, at de i runde tal er dobbelt så polstrede med kapital som tidligere.
Finans Danmark mener, at bankerne derfor er nødt til at tjene flere penge for at levere rimelige afkast til ejerne - altså aktionærerne. Og bankerne leverer ifølge brancheforeningen trods øgede renteindtægter ”blot” et afkast, der er på niveau med midterfeltet blandt danske virksomheder i andre brancher.
»Vi mener derfor, at det er fortegnet og decideret forkert at hævde, at der er tale om overpris eller ekstrabetaling i de danske banker, eller at der skulle være et konkurrenceproblem,« påpeger Niels Arne Dam.
SMV Danmark fastholder kritikken.
»Bankerne udviser ikke samfundssind med det nuværende rentespænd. Hvis det ikke snart indsnævres, håber vi på, at der sidder nogle dygtige embedsfolk i Erhvervsministeriet, som vil kigge på, om der er nok konkurrence i banksektoren,« siger Kasper Munk Rasmussen.


