Ekspert med hård kritik af ATP: Nogen må gøre noget - enten ATP's ledelse eller politikerne

Det er bekymrende, at Danmarks største pengekasse, ATP, har klaret sig dårligt i endnu et år. Og det bliver ikke bedre af, at ledelsen ikke erkender, at der er store problemer og behov for at ændre grundlæggende på investeringsstrategien.

Så markant lyder kritikken fra professor Jesper Rangvid fra CBS, efter at ATP torsdag offentliggjorde regnskab for 2023.

»Det her er virkelig ikke særligt godt. Det er ekstra bekymrende, fordi det dårlige 2023 kommer efter et helt katastrofalt 2022. Det gør selvfølgelig, at man bliver endnu mere bekymret,« siger Jesper Rangvid.

ATP skal sikre en økonomisk grunddækning til danskerne i alderdommen. Derfor bliver den største del af formuen investeret konservativt. Men resten, som kaldes bonuspotentialet, investeres med risiko. Det skal hjælpe ATP på vej til at indfri målet om som minimum at inflationssikre danskernes ATP-pensioner. Et mål, som pensionsgiganten i mange år ikke har formået at leve op til.

Bonuspotentialet gav et afkast på 4,7 pct. efter skat sidste år. Jesper Rangvid finder det relevant at sammenligne det med den norske oliefond. Den gav sidste år 12 pct. i afkast, hvis man omregner til danske kroner og fratrækker et beløb svarende til den danske pensionsskat, PAL-skatten.

»Det vil sige, at oliefonden gav to en halv gange så meget, når man foretager en fair sammenligning,« konstaterer Jesper Rangvid.

Man kunne ifølge ham også sammenligne med de danske pensionskasser.

»Mange af dem indhentede i 2023 de tab, som de led i 2022. Men det gjorde ATP ikke,« siger Jesper Rangvid.

Han forstår ikke, hvorfor ledelsen i ATP ikke vil anerkende, at det går dårligt.

»Hvis man skal ændre det her, og det er der i den grad behov for, skal man til at begynde med anerkende, at det ikke går godt. Men ATP siger, at det har været et godt år. Det har det bare ikke,« siger Jesper Rangvid.

ATP’s topchef Martin Præstegaard afviser for det første, at selskabet påstår, at investeringsafkastet har været godt i 2023. Det korrekte ord er »fornuftigt«.

Han er derudover lodret uenig i, at man kan sammenligne selskabets afkast med andres.

»Det giver ingen mening med sådanne sammenligninger. Vi har et andet produkt, hvor vi sikrer, at alle har en livslang udbetaling. Vi ville skrue vores investeringsstrategi sammen på en anden måde, hvis produktet var anderledes,« siger Martin Præstegaard, adm. direktør i ATP.

Han mener derfor, at det er direkte forkert at sammenligne enkelte dele af ATP’s investeringsstrategi med eksempelvis andre selskabers markedsrenteprodukter eller Norske Oljefondets måde at investere på.

»Alle vores investeringskomponenter er skruet sammen præcis, som de er, fordi vi er et garanteret produkt. De enkelte dele ville se anderledes ud, hvis det forholdt sig anderledes. Derfor giver det ikke mening at pille enkeltdele ud og sammenligne med andre. Vi har designet vores investeringsstrategi til netop at passe til vores produkt, som indeholder en garanti for en bestemt udbetaling resten af livet som pensionist,« siger Martin Præstegaard.

Professor Jesper Rangvid holder dog fast i, at det er retvisende at sammenligne. Han vurderer, at det gik galt for ATP igen sidste år, fordi pensionsselskabet har en meget stor andel danske aktier, som ikke gjorde det godt.

Men ATP’s udenlandske aktieinvesteringer har heller ikke gjort det godt. De gav et afkast på 11 pct., mens verdensindekset omregnet til danske kroner gav 20-22 pct., påpeger professoren.

»ATP har gjort det dårligt, fordi man har haft meget få aktier i The Magnificent Seven (Amazon, Apple, Meta (Facebook), Alphabet (Google), Microsoft, Nvidia og Tesla, red.). Så ATP har bevidst valgt at gå uden om de aktier, der har gjort det rigtigt godt. Det kan man ikke vide på forhånd, men det skyldes, at ATP laver en aktieudvælgelse i stedet for at investere bredt. Når man gør det, risikerer man at vælge forkert,« siger Jesper Rangvid.

Resultatet er ifølge ham ikke opmuntrende.

»Når man sammenligner pærer med pærer, er udviklingen i ATP så bekymrende, at nogen burde gøre noget. Først og fremmest ledelsen i ATP. Men ellers bør politikerne gøre noget,« siger Jesper Rangvid.

ATP’s topchef lytter gerne til gode råd.

»Hvis nogen kan komme med en bedre måde at gøre tingene på, lytter jeg gerne. Det har jeg udtrykt ganske klart. Især efter den diskussion der har været om vores investeringsstrategi. Men ingen har været i stand til at komme med en bedre løsning, som tager højde for den livslange garanti,« siger Martin Præstegaard.

Han erkender, at ATP for andet år i træk ikke lever om til selskabets egen målsætning om et gennemsnitligt, årligt afkast på 11 pct.

»Vi kan regne os frem til, at vi i et gennemsnitsår teknisk set vil få et afkast på 11 pct. Vi kalder det en resultatforventning. Vi kan sagtens ligge under i flere år, og vi går ikke i panik, hvis vi gør. Sidste år var meget volatilt, og det er ikke et godt terræn for os. Det er derfor, vi nøjes med at kalde resultatet for fornuftigt,« siger Martin Præstegaard.