Fortsæt til indhold

Så mange milliarder har Donald Trump

Forbes har for nylig lavet et nyt estimat over den tidligere præsidents formue.

Donald Trumps formue er den største i mere end 40 år. Foto: KAMIL KRZACZYNSKI / AF.
Finans

Et medie, ejendomme, resorter, fly, kryptovaluta, vineri og golfklubber.

Det er bare et lille uddrag af det, som den tidligere præsident Donald Trump kan bryste sig af at eje.

Men hvor meget er hele samsuriummet egentlig værd - med andre ord, hvor rig er Donald Trump?

Det har Forbes lavet et nyt estimat på i slutning af marts.

Opgørelsen over formuen viser, at den er på sit største siden 1982. Alene det sidste år er den vokset fra 2,6 mia. dollars til 6,4 mia. dollars.

Dermed er Donald Trump i slutning af marts 2024 god for ca. 44 mia. kr.

Stigningen kan primært tilskrives hans virksomhed Truth Social’s parent Company.

I denne uge fik Trumps sociale medie Truth Social nemlig sin debut på børsen, og her har investorerne været særdeles flittig til at kaste penge efter aktien. Så mange, at virksomheden udgør størstedelen af hans formue, den er nemlig 4,6 mia. dollars værd.

Den næststørste post - der bidrager til formuen - er ejendomsporteføljen.

Trump Tower på Manhattan har eksisteret i mere end 30 år og har 263 lejligheder. Foto: Michael M. Santiago AFP/Ritzau Scanpix.

Den indeholder bl.a. det famøse Trump Tower og en lang række andre ejendomme på Manhattan. Samlet indeholder porteføljen værdier for 1,1 mia. dollars, svarende til næsten 8 mia. kr.

Klubber og resorts udgør 810 mio. dollars af Trumps samlede formue. Her tæller palæet Mar-a-Lago i Florida og fire golfklubber med i regnskabet.

Donald Trumps hjem Mar-a-Lago i Palm Beach, Florida.. Foto: Marco Bello/Reuters/Ritzau Scanpix

Den sidste post med aktiver indeholder bl.a. Trumps to fly, en helikopter, lån til sine børn for mere end 34 mio. kr. og investeringer i kryptovaluta.

Den tidligere præsident har dog også en post, hvor der er minus. Nemlig juridiske forpligtelser.

Efter to retssager i New York, hvor han har fået en bøde for ejendomssvindlen i sit selskab The Trump Organization, så har han forpligtigelser på 540 mio. dollars.

Men da Trump har sagt, at han vil kæmpe videre i sagerne, kan der gå måneder, måske år, før der kommer afgørelse på den post, skriver Forbes.

Artiklens emner
Forbes
Donald Trump