Jyske Bank-investorerne tabte 3,1 mia. kr. på skuffende regnskabsdag
Jyske Bank-investorerne tabte samlet set 3,1 mia. kr. tirsdag, efter at den Silkeborg-baserede bank skuffede med sin nye strategi. Yderligere skuffede bankens regnskab ved fraværet af et nyt aktietilbagekøbsprogram.
Aktien dykkede 9,4 pct. til 485 kr., hvilket er det største fald siden 10. juni 2022.
Op til tirsdagens regnskab havde Jyske Bank ellers opjusteret forventningerne, og nettoresultatet var også kendt på forhånd, men alligevel bød det på skuffelser på nogle af de centrale regnskabsposter.
- Vi kendte på forhånd resultatet, men nu bliver vi så bare også…


