Hvidbjerg Bank giver grønt lys til Sparekassen Thys køb af aktier
Hvidbjerg Bank har tirsdag givet samtykke til, at Sparekassen Thy kan købe 14,48 pct. af Hvidbjergs aktier fra Sparekassen Danmark.
Det oplyser Hvidbjerg Bank i en meddelelse.
Aftalen er behæftet med en række betingelser. Blandt andet har Sparekassen Thy forpligtet sig til at stemme for en bemyndigelse til bankens bestyrelse til at forhøje bankens aktiekapital med forkøbsret for bankens eksisterende aktionærer.
Dertil har Sparekassen Thy forpligtet sig til at arbejde for løbende og senest 31. december 2029 at have nedbragt sin samlede ejerandel i Hvidbjerg Bank til maksimalt 20 pct. af aktiekapitalen. Forpligtelsen ophæves imidlertid, hvis kursen skulle gå under 161,29 kr.
En aktie i Hvidbjerg Bank koster 114 kr. efter en stigning på 1,8 pct. mandag.
Sparekassen Thy ejer efter erhvervelsen nu 28,73 pct. af Hvidbjerg Bank.
