Hans aktier er 85 mio. kr. værd: Men John Fisker er mere optaget af hammerhajer

John Fisker er vant til at være højt på strå i den danske banksektor som frontfigur i den vel nok mest succesfulde bank igennem årtier. Men i fritiden er han på dybt vand. Sådan helt bogstaveligt.

Tirsdag fylder Ringkjøbing Landbobanks adm. direktør 60 år. De fleste kender ham for at stå i spidsen for landets mest veldrevne og omkostningseffektive bank med konstant vokseværk. Et job han elsker og stadig har nemt ved at motivere sig til at møde ind på hver dag, selv om det efterhånden er 30 år siden, han blev ansat. Først som underdirektør, men i et kvart århundrede som direktionsmedlem heraf halvdelen af tiden som topchef.

Det job fylder kalenderen godt ud, men John Fisker sørger for at friholde perioder i løbet af året helliget familien - hustruen Jane, som han har været gift med et år mere end landbobanken, og de to voksne drenge Emil og Anton på henholdsvis 24 og 19 år.

Når familien samles, er dykning en af de store passioner, som heldigvis også er gået i blodet på sønnerne.

Det er samtidig en fritidsinteresse, som afslører, at alt trods alt ikke lykkes for den succesfulde topchef. Han har i 30 år dykket efter hammerhajer, men har stadig til gode at støde på nogen.

Det var tæt på at lykkes sidste år på Hawaii. Men hammerhajturen var udsolgt.

»Vi kom ud at dykke, men ikke der, hvor der næsten er garanti for hammerhajer,« siger John Fisker.

Et møde med hammerhajer er blot et af mange mål.

»Jeg skriver stadig små sedler om, hvor jeg gerne vil rejse hen, og hvad jeg gerne vil. Så skal det forhandles med konen. Man skulle tro, at listen blev kortere, jo ældre man bliver. Men der er så mange ting, at jeg begynder at blive urolig for, om jeg kan nå det,« siger John Fisker, inden han tænker sig om og tilføjer:

»Men det er da bedre, end hvis listen var ved at være opfyldt.«

At bestige Kilimanjaro i Tanzania, at rejse rundt i Sydamerika og forskellige jagtture i udlandet er nogle af de mål, der står på de små sedler i hjemmet på Jagtvej i Ringkøbing.

Forrige år satte han flueben ved et andet mål. I 25-30 meters dybde stødte familien på to 10 meter store hvalhajer på Maldiverne. I et kvarters tid var de godt selskab - på helt nær hold.

»Det har stået på min liste i mange år,« siger John Fisker.

Han har ellers ry for at være mådeholden grænsende til det nærige, men det er ifølge hovedpersonen selv faktisk ikke en dækkende beskrivelse. Nok er han påholdende på jobbet, hvor der cirkulerer en - i øvrigt sandfærdig - historie om, hvor glad han blev, da landbobanken i 2018 opkøbte Nordjyske Bank, og topchefen opdagede, at nordjyderne betalte 1,25 kr. mere pr. kuglepen end landbobanken. Det gav en pæn årlig besparelse, som der slet ikke var taget højde for under processen med due diligence.

»Der er åbenlyse synergier, når man lægger to virksomheder sammen. Man skal ikke have to regnskabsafdelinger, to revisioner osv. Så er der også de besparelser, der kommer fra best practice, og der kom jeg til at bruge kuglepennene som signaturhistorien, og den fik nok ekstra gas på detaljeringsgraden,« siger John Fisker.

Niels Tørslev, der tidligere var topchef i Totalkredit, som er landbobankens samarbejdspartner på realkreditlån, har også fortalt en historie om, at John Fisker tog sin far med på en rejse til Afrika, da han fandt ud af, at der var en far/søn-rabat. Han forsøgte at forhandle en ekstra rabat hjem ved at tage svigerfaren med. Det lykkedes ikke.

»Jeg kan jo godt høre, hvad Niels Tørslev prøvede at fortælle med den historie,« siger John Fisker med et grin, inden han fortsætter:

»Men jeg er faktisk ikke sparsommelig, når det gælder familien eller for den sags skyld at rejse. Det prioriterer vi.«

På den front er han blevet mere ødsel med alderen.

»Da man var 30 år, sparede man op og skulle være sikker på, at det kunne slå til hele livet. Men når man bliver ældre, skal man passe på med ikke at være lige så sparsommelig. Idéen må være at få noget ud af det, man har sparet op eller været så heldig at tjene. Ellers er det lidt sølle. Det er også det, vi råder vores kunder til,« siger John Fisker.

Interviewet foregår ved et lille mødebord på hans kontor i landbobanken. En enkelt gang er han nødt til at rejse sig op for at slå tal ind på en stor lommeregner på skrivebordet. Det er på spørgsmålet om, hvor meget de 2 mio. kr., han som ung fremadstormende bankdirektør købte aktier for i Ringkjøbing Landbobank, er værd i dag.

»85-90 mio. kr.,« konstaterer John Fisker.

Han har ikke handlet aktieposten i mere end 15 år, og som seancen med lommeregneren antyder, følger han ikke løbende med i, hvad aktierne er værd.

»Jeg har en god løn og besluttede for mange år siden, at jeg kunne leve for det, som jeg nu havde. Og jeg siger til andre, at de kan have tillid til banken, så har jeg beholdt mine aktier. Så lige her går jeg på kompromis med det, jeg ville kalde god rådgivning, som er at man skal have en spredt portefølje,« erkender John Fisker.

Han skal ikke bruge lang tid på at tænke sig om, når han bliver bedt om at svare på, hvad der er hans største succes i de mange år som en i øvrigt succesfuld bankdirektør.

»Det er et kedeligt svar, men det er faktisk rigtigt: Vi er lykkedes allerbedst med at holde snuden i sporet,« siger John Fisker.

For ca. 20 år siden sagde John Fiskers forgænger på topposten, Bent Naur, at det var helt unormalt, at virksomheder kunne have en optur i mere end 7-10 år. Derefter brændte de ud.

»Er du klar over, at vi står lige over for, at det bryder sammen,« lød formuleringen fra Bent Naur til John Fisker.

Men det holder stadig.

»Vi har evnet at genopfinde os selv ikke hvert 7. år, men hele tiden, og det betyder, at denne virksomhed er lige så kundeorienteret i dag som for 20 år siden. Det er vores største præstation. Evnen til at genopfinde os selv er jeg mest stolt over,« siger John Fisker.

Han er rutineret nok til at vide, hvad det næste spørgsmål er, efter snakken om den største succes. Men han har sværere ved at svare på, hvad den største fiasko har været.

»Jeg tror ikke, at jeg kan komme i tanke om noget, jeg vil betegne som fiasko. For det er noget stort. Men selvfølgelig har vi lavet fejl, som jeg deler op i to kategorier: De ærlige og de ærgerlige,« siger John Fisker.

Ærlige fejl begås hele tiden, når man driver bank og låner penge ud.

»Hvis man ikke taber penge en gang imellem, har man måske ikke gjort sit arbejde godt nok og gået tæt nok til stregen. Men har man regnet tingene rigtigt igennem og taget en kalkuleret risiko, kommer der tab en gang imellem. Det er helt fint,« siger John Fisker.

De ærgerlige er dem, hvor banken løber ind i tab, fordi hjemmearbejdet ikke er gjort ordentligt, eller hvis man bliver snydt og bagefter kan se, at man kunne have opdaget det.

»Vi tabte for nogle år siden 50 mio. kr. på et leasingselskab, der snød os og revisoren. Det lyder af mange penge, men er det egentlig ikke for en bank af vores størrelse,« siger John Fisker med henvisning til Scanleasing-sagen, hvor landbobanken blev kritiseret for udlånspolitikken.

»Det er det største tab, vi nogensinde har haft. Ellers havde vi efter finanskrisen måske fem-seks engagementer, som vi hver især tabte 25 mio. kr. på.«

Landbobanken er i gang med det 12. kvartal i træk, hvor der nærmest ikke er nogen nedskrivninger. Det vidner om gode økonomiske konjunkturer, men også om en stringent kreditpolitik i banken, hvis topchef ellers i sin tid fik skudsmålet »for vild«, da han søgte sit første job i Ringkjøbing Landbobank.

Det var som underdirektør i 1995. Et job den 29-årige John Fisker, der på det tidspunkt var chef for direktionssekretariatet i Nordvestbank, mente var skabt til ham. Andre mente måske, han var lige ung nok. Det var han også godt selv klar over.

John Fisker ringede til Bent Naur for at sikre sig, at han havde fået ansøgningen. Han ringede også for at høre, om han ikke skulle komme og lave et oplæg. Det blev vist til yderligere et par kald i bestræbelserne på at gøre opmærksom på sig selv.

»Sådan kan jeg være vældig målrettet, når noget skal lykkes,« konstaterer John Fisker.

Bent Naur sendte ham til test hos en psykolog.

»Jeg havde bestemt mig for ikke at lægge bånd på mig selv, og jeg var meget energisk i udstrålingen i den test. Banken ville lave en vækststrategi og have ting til at ske, og det havde jeg lyst til. Så jeg kom nok til at se lidt aggressiv ud,« siger John Fisker.

Han var lige fyldt 30 år, da han fik jobbet og ansvaret for medarbejderne og udviklingen af salget. Det med salget kunne den unge Fisker godt finde ud af.

»Men at få ansvaret for medarbejderne var en stor ting, når man er så ung... Det har jeg så lært,« siger John Fisker.

Her 30 år senere er det meste lykkes for ham i banken, som har skabt gennemsnitlige årlige afkast på 19,7 pct., siden han blev ansat og en ny strategi søsat. De seneste 12 år, hvor han har været topchef, har i snit givet årlige afkast på 20,12 pct.

På et tidspunkt var det kutyme, at bankdirektører stoppede kort efter, at de fyldte 60 år. Den tendens har ændret sig på det seneste, hvor Anders Dam fra Jyske Bank stoppede som 67-årig, mens Karen Frøsig var 65 år, da han sagde farvel til Sydbank.

Det er heller ikke længe siden, at John Fisker var til reception hos Per Munck i Skjern Bank, fordi han fyldte 70 år.

Men hvor længe vil banksektorens mest succesfulde topchef blive siddende for bordenden?

»Det er et svært spørgsmål. Jeg har stadig energien til at fylde kalenderen med arbejde og lysten. Så det bliver politikersvaret: Så længe bestyrelsen synes, at jeg gør det godt. Jeg har ikke sat en dato,« siger John Fisker.

Han mener, der stadig er masser af potentiale i landbobanken. Det vil han gerne forløse.

»Det er svært at fordoble størrelsen, jo større man bliver. Men jeg tror da, at vi stadig kan fordoble størrelsen organisk med det her koncept og denne organisation. Det kan også være, at der kan ske noget på konsolideringsfronten,« siger John Fisker.

Han er overbevist om, at landbobanken kan vokse dobbelt så hurtigt som resten af bankmarkedet.

»Hvis man gør det hele tiden, så fordobler man noget hurtigere end de andre. Det tror jeg, at jeg når.«