Fortsæt til indhold

Danske Bank giver plads til udskældte oliegiganter i grønt kursskifte

Danske Bank vil kun investere i fossile selskaber, der har kurs mod en nulstilling af deres CO2-udledning. Alligevel har banken fundet et smuthul til tre oliekæmper, der bevæger sig den modsatte vej.

Erik Eliasson er chef for ansvarlige investeringer i Danske Bank. Foto: Danske Bank
Finans

Selv om Danske Bank har indført en ny hård linje over for fossile selskaber, fortsætter banken investeringerne i tre store oliegiganter. Det er, selv om de tre selskaber TotalEnergies, BP og ENI beskyldes for at modarbejde FN’s klimamål ved at fortsætte jagten på nye olie- og gasfelter.

Det møder hård kritik fra flere fronter.

»Jeg synes ikke, at en sådan politik er troværdig,« siger Andreas Rasche, der er professor på CBS med speciale i finanssektorens grønne omstilling.

Hos Mellemfolkeligt Samvirkes Center for Bæredygtig Finans bliver der rystet på hovedet.

»Danske Bank har åbnet et smuthul til tre af verdens sorteste selskaber. Det er dybt skuffende,« siger seniorrådgiver Katrine Ehnhuus.

For 20 måneder siden blev Danske Bank ellers skamrost af mange grønne organisationer, da banken lancerede spillereglerne for sin nye fossile politik. Roserne var bl.a. knyttet op på bankens udmelding om, at den ville slå hårdt ned på fossil ekspansion – altså selskaber, som fortsætter med at skyde milliarder i eftersøgningen af nye olie- og gasfelter.

»Der er ikke meget plads til ekspansion i de kriterier, vi lægger til grund,« sagde Danske Banks bæredygtighedschef, Jakob Bøss, da politikken blev præsenteret i februar 2024.

De seneste 20 måneder er gået med at implementere den nye politik, og først nu står det altså klart, at TotalEnergies, BP og ENI fortsat kan nyde godt af Danske Banks investeringer.

Forklaringen finder man i den metode, Danske Bank bruger til at udvælge de fossile selskaber.