Fortsæt til indhold

Kold dukkert til AI-feberen: Populære tech-aktier får voldsomme kurstæsk

Flere tech-giganter i USA har de seneste dage fået hård medfart på aktiemarkedet, og ifølge analytikere er der adskillige årsager til nedturen, som risikerer at fortsætte.

Oskar Bernhardtsen, der er investeringsstrateg i Saxo Bank, ser adskillige årsager til, at AI-aktierne har fået hård medfart oven på de seneste måneders vilde boom. Foto: Saxo Bank.
Finans

På det seneste har de toneangivende amerikanske tech-mastodonter mærket voldsom modvind på aktiemarkedet, hvor både chip- og AI-selskaber har været ofre for dramatiske kurstæsk fra investorerne.

Specielt Broadcom, AMD og Nvidia har fået sæbeøjne, mens trofæet for den mest bemærkelsesværdige nedtur går til Palantir, som i løbet af de seneste fem dage har fået skåret 17 pct. af den samlede markedsværdi.

Bagtæppet er en cocktail af renteusikkerhed og spirende skepsis i forhold til investeringerne i AI, som er blevet sået af en ny undersøgelse fra det anerkendte universitet Massachusetts Institute of Technology (MIT).

»Jeg er enig i bekymringerne. Vi er fortsat langt fra, at AI for alvor batter – og det sætter tanker i gang om, hvor vild væksten bliver de næste år,« fortæller Oskar Bernhardtsen, der er investeringsstrateg i Saxo Bank.

Artiklens emner
Aktier
Kunstig intelligens