Klarna lancerer sin egen kryptovaluta - på sigt kan det blive bankernes hovedpine

Endnu en spiller melder sig på banen, når det kommer til at være blandt de første med en særlig form for kryptovaluta.

Den svenske betalingstjeneste Klarna, der er kendt for sine “køb nu, betal senere”-løsninger, har netop lanceret sin egen såkaldte stablecoin. Det er en form for kryptovaluta, men modsat de mere kendte kryptovalutaer, som eksempelvis bitcoin, skiller den sig ud ved at have en stabil kurs.

Selskabets ambitioner for den nye kryptovaluta er store.

Efter planen skal den nye valuta reducere omkostningerne for både virksomheder og forbrugere.

Klarna oplyser i forbindelse med lanceringen, at et af verdens største konsulenthuse McKinsey anslår, at stablecoin-transaktioner ventes at overstige 27 billioner dollars om året. Derved kan den nye betalingsform overhale traditionelle betalingsnetværk, inden årtiet er omme, lyder det.

»Krypto er endelig nået til et stadie, hvor det er hurtigt, billigt, sikkert og bygget til skala. Dette er begyndelsen på Klarna i krypto,« siger Sebastian Siemiatkowski, medstifter og adm. direktør hos Klarna, i en pressemeddelelse.

Den nye stablecoin har fået navnet KlarnaUSD. Den ventes at kunne tages i brug i 2026.

Indtil da er den nye kryptovaluta kun at finde i et testmiljø, hvor Klarna har mulighed for at afprøve infrastrukturen til den avancerede teknologi, prototyper og andet.

Ifølge Jonas Valbjørn Andersen, lektor ved Aarhus Universitet, er de nye former for kryptovalutaer og fintech-selskabernes digitale løsninger noget, som de traditionelle banker er nødt til at forholde sig til.

Han forklarer, at den nyeste udvikling af stablecoins bygger oven på eksisterende teknologiske løsninger. Det vil sige, at udbyderne ikke selv har udviklet infrastrukturen bag.

Eksempelvis lanceres Klarnas kryptovaluta på blockchain-platformen Tempo, som er startet af fintech-selskabet Stripe, og som er specialbygget til betalinger.

»Det er nyt, at der leveres infrastruktur, som er brugbar for de større etablerede finansielle aktører. Tidligere har kryptovaluta været mindre reguleret og ikke i samme grad forholdt sig til lovgivning. Jeg ser den nye teknologi som et udtryk for, at den er mere moden nu og tilgængelig også for store banker og betalingsvirksomheder, som skal overholde regulering,« siger Jonas Valbjørn Andersen.

Han ser især store fordele i, at de såkaldte stablecoins kan håndtere betalinger og afregning med lave omkostninger og nærmest øjeblikkelige overførsler på tværs af landegrænser.

Det er muligt, fordi betalinger, der i dag eksempelvis skal godkendes af en rådgiver eller håndteres af en medarbejder i banken, kan automatiseres og klares med mindre manuel håndtering.

»Jo flere, der lancerer lignende tiltag, jo mere begynder kunderne at vænne sig til, at penge har nogle funktioner, som de ikke havde før. På brugerniveau resulterer det i nye funktioner og hurtigere betaling, og så falder infrastrukturen mere i baggrunden. Som bruger er det lidt underordnet, hvilken teknologi der ligger bag,« siger han.

Også Danske Bank har sammen med otte europæiske banker for nylig kastet sig ind i kryptouniverset.

I slutningen af september offentliggjorde banken, at den også vil sende en stablecoin i omløb.

I den forbindelse udtalte Mads Eberhardt, der er kryptoanalytiker i Firi – en af Nordens største kryptoplatforme – at, når en dansk bank på den måde »blåstempler krypto«, så sender det et klart signal til de øvrige danske storbanker om, at de skal tage det seriøst.

»Historien er stor, fordi det er første gang, at bankerne for alvor går ind i krypto. Vi har set det i USA og andre steder i Europa, men det er først nu, at det virkelig er kommet til Danmark,« sagde han til Finans.

At Klarna nu også melder sig på banen, er ifølge analytikeren endnu en blåstempling af betalingsmuligheden. Selskabets stifter Sebastian Siemiatkowski har ellers tidligere været meget skeptisk overfor netop kryptovaluta.

»Hvis man er en dansk bank og ikke forholder sig proaktivt til krypto, er der en risiko for, at man kommer til at tabe kunder. Bankerne risikerer at gå glip af fordelen ved den nye teknologi, hvis ikke de får kryptovaluta- og blockchainteknologi under neglene og begynder at forholde sig til, hvordan det i praksis kunne fungere for dem,« siger Mads Eberhardt.

Han gør det klart, at Danmark allerede i forvejen er længere bagud end landene omkring os.

»Mange af bankernes systemer er ældgamle og bagud på bl.a. brugervenlighed og hurtighed. Det kan ikke ændres fra den ene dag til den anden, så det nytter ikke, at sektoren først forholder sig til det, når fintech-selskaberne potentielt er løbet med kunderne. Så er løbet sandsynligvis kørt,« siger Mads Eberhardt.

Han vurderer dog, at der går minimum et par år, før kryptovaluta for alvor slår igennem i den finansielle sektor.

Jonas Valbjørn Andersen peger på, at bankerne står i lidt af et dilemma med den nye teknologi.

På den ene side er de nødt til at følge med udviklingen og forbrugernes krav, men de er også nødt til at forholde sig til regulering og lovgivning, som fortsat er på et meget tidligt stadie.

Alligevel mener lektoren, at bankerne har en opgave foran sig med at integrere en ny infrastruktur i deres arbejdsgange. Det har nemlig været baseret på samme infrastruktur i mange år:

»Fintech-udfordrerne kan helt klart være med til at rykke den måde, som bankerne kommer til at håndtere deres services fremover. Især når det gælder retail- og forbrugerorienterede funktioner. Her får bankerne en udfordrer, som de er nødt til at tage alvorligt,« siger Jonas Valbjørn Andersen.

Han mener, at det på sigt er realistisk, at fintech-selskaberne kan tage kunder på områder, hvor deres relation til banken er minimal. Det kan være overførsler til udlandet, mindre lån, overblik over kontoudtræk og lignende.

»På mikroservices er fintech-selskaberne helt sikkert en seriøs udfordrer. Når det er sagt, så vil de formentlig ikke på kort sigt kunne vinde kunder, når der skal optages realkreditlån, sikres likviditet til virksomheder eller andre tungere poster,« siger han.

Fintechselskabet Klarna er ejet af bl.a. den danske Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen.

Selskabet blev stiftet i 2005 og har omkring 5.000 ansatte.

I september blev den svenske betalingsløsning børsnoteret på børsen i New York. Det skete til en pris, der var langt højere end først antaget.

Prisen per aktie sendte den forventede markedsværdi på Klarna op mod 15 mia. dollars, hvilket svarer til knap 100 mia. danske kr.

Anders Holch Povlsen købte sig ind i Klarna i 2017 for 225 mio. dollars.

Selskabet oplyser, at det har 111 mio. aktive forbrugere og 790.000 forhandlere i 26 lande.