Mød manden, der lever af at grille »finance bros« og konsulenter på Instagram
Det startede som et anonymt projekt. I dag følger 100.000 med, når Mikkel Agersnap gør grin med »finance bros« og konsulenttyper på Instagram. Men bag humoren gemmer der sig en snert af alvor og et ansvar, som vokser i takt med profilen.
Patagonia-vest, Rolex-ur og LinkedIn Premium.
Tre elementer, der tilsammen udgør spydspidserne i den satire, som Instagram-profilen cand.merc.memes har gjort til sit varemærke.
Over 100.000 følgere ser med, hver gang profilen laver karikaturer på hurtige konsulenter og selvhøjtidelige finance bros med lønninger, de fleste kun kan drømme om.
Det foregår…

