Advarer mod kraftigt prisfald: Finanstilsynet holder »særligt øje« med boligmarkedet i København
Finanstilsynet retter blikket mod det københavnske boligmarked og opfordrer til forsigtighed både i kreditvurderingen og hos boligkøberne selv.
Prisen for en bolig i eller omkring København er nu steget så meget, at det får Finanstilsynet til at rette blikket mod hovedstaden.
I sin halvårlige risikovurdering har Finanstilsynet netop udpeget de mest markante risici i den finansielle sektor, og her har tilsynet besluttet at holde »særligt øje med det københavnske boligmarked og med erhvervsejendomsmarkedet«.


