Schweiz indefryser alle Nicolas Maduros aktiver
Schweiz har frosset alle aktiver, som Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, og hans associerede har i landet.
Det meddeler den schweiziske regering ifølge Reuters.
Det sker, efter at Maduro lørdag blev taget til fange af amerikanske styrker. Han er siden blevet ført til USA.
Foranstaltningen træder i kraft med øjeblikkelig virkning og gælder i fire år.


