Regeringen er klar til at gribe ind: Vil tvinge bankerne til øget konkurrence
Torsdag har regeringen præsenteret 11 tiltag, der sikrer danske bankkunder større gennemsigtighed.
Regeringen er klar med et nyt udspil, der skal sikre større konkurrence mellem landets banker.
Helt konkret skal 11 nye tiltag fremover gøre det mere simpelt for kunderne at få overblik over deres forhold i banken. Det vil ifølge regeringen øge gennemsigtigheden i sektoren og gøre det nemmere for danskerne at skifte bank, fremgår det bl.a. af udspillet.



