Efter bare fire år: Flatpay runder 100.000 kunder
Den danske betalingstjeneste har rundet endnu en milepæl, efter den sidste år blev værdiansat til mere end 11 mia. kr.
Den danske betalingsvirksomhed Flatpay passerer endnu en markant milepæl.
Efter at selskabet I november sidste år blev udnævnt til såkaldt unicorn, da selskabet blev værdiansat til over 1 mia. dollars, har Flatpay nu rundet 100.000 kunder på tværs af Europa. Det sker efter bare fire år i markedet.
Alene det seneste år er antallet af kunder mere end tredoblet.



