Miskmask for investorer: Private kan ikke stole på afkastet på deres investeringer
Den måde, banker og investeringsplatforme viser afkast på, betyder, at et positivt afkast i kroner kan fremstå som et negativt afkast i procent. Eksperter opfordrer til at indføre nye krav til rapportering.
»Lene! Du ved alt om investering. Kan du ikke forklare mig, hvorfor der står på min aktiesparekonto, at jeg har tjent knap 36.000 kr. de seneste fem år, men at afkastet samtidig er minus 9 pct.? Jeg fatter det ikke.«
Sådan lød det fra min kollega den anden dag, og helt ærligt: Det er da også mærkeligt. Og det viser sig at være et problem, som rammer…






