Nordnet melder om rekordresultat og fortsat kundevækst
Nordnet, som mange danskere bruger som deres handelsplatform, når de skal handle aktier, melder fredag morgen om et godt andet kvartal, hvor både driftsresultatet og omsætningen nåede rekordniveau.
- Vi har et stærkt driftsmæssigt og kommercielt momentum og opnåede et rekordresultat med en omsætning på 1634 mio. svenske kr. og et resultat før skat på 1190 mio. svenske kr. Alle dele af virksomheden viser stærk vækst, udtaler Rasmus Järborg, administrerende direktør i Nordnet, blandt andet i regnskabet, som blev offentliggjort tidligt fredag morgen.

