Danskernes levetid stiger igen: Men udviklingen gemmer en ubehagelig sandhed
Nye tal fra ATP viser en lavere fremgang i levealder end ventet. Samtidig sætter danskernes pensionsopsparing nye rekorder.
De 67-årige kvinders levealder steg sidste år med 1,2 måned, mens mændenes stigning kun lige var positiv med 0,4 måned. Dermed stiger levetiden, men mindre end pensionsgiganten ATP på forhånd havde ventet.
Det betyder, at Danmark hverken har nedbragt efterslæbet fra coronaårene 2021 og 2022 eller nærmer sig lande som Norge og Sverige, hvor 67-årige lever cirka et år længere end jævnaldrende danskere.
Danskerne er fortsat et af de folk i Vesteuropa med de korteste liv. Og ATP’s chefaktuar Camilla Fredsgaard Larsen kalder det en ubehagelig sandhed, at danskerne trods store investeringer i velfærd har kortere liv end de lande, vi sammenligner os med.
Hun hæfter sig dog samtidig ved, at udviklingen går den rigtige vej, og at den sker på baggrund af hurtige stigninger i levealderen for kvinder i 2023 og for mænd i 2024.
»Men vi havde i vores modeller nok forventet en lidt højere stigning i levealder i 2025 som tegn på, at man stadig er ved at indhente efterslæbet fra corona. I det seneste tiår er levetiden for 67-årige herhjemme forbedret med ca. en måned om året mod to måneder de foregående ti år,« fortæller Camilla Fredsgaard Larsen.
En 67-årig dansk kvinde bliver lige nu 86,9 år, mens en 67-årig dansk mand bliver 84,4 år. I 1976 var de tilsvarende tal 82,5 og 79,3. Levealderen er altså forbedret med over fire år på 50 år.
»Vi forventer jo at se en fortsat forbedring i levealder, så vores forventninger er, at den nu 67-årige kvinde ender med at blive 88,8 år og hendes jævnaldrende mand 86,1 år,« siger Camilla Fredsgaard Larsen.
Mens ATP forventer, at efterslæbet i levealderen på grund af corona bliver indhentet, er Camilla Fredsgaard Larsen knap så sikker, når det gælder gabet til andre vesteuropæiske lande.
