Valuta: Faldende oliepris giver vigende renter og svækket dollar
Valutamarkedet åbner mandag med et markant drop i olieprisen, der trækker de amerikanske renter med sig ned. Det svækker amerikansk dollar og lægger en dæmper på forventningerne til en stramning på den amerikansk centralbanks pengepolitiske møde tirsdag og onsdag.
Dollarindekset, der vægter den amerikanske dollar mod euro, yen, pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger mandag morgen i 101,16 mod 101,39 fredag eftermiddag ved 17-tiden og 100,85 sidste mandag.
Den svækkede dollar skyldes et fald i olieprisen på knap 6 pct., på det asiatiske marked mandag morgen. Her koster en tønde Brent 93,02…





