Aktier/åbning: NKT og Vestas trækker for i lysegrøn start for C25
NKT og Vestas trækker pænt op på det danske aktiemarked onsdag morgen, hvor de to er med til at holde C25 oven vande i et marked, der også overordnet er skiftet fra negativt til let positivt. For de to enkeltaktier drejer begejstringen sig om positive meldinger fra konkurrenter i Europa, mens stemningen overordnet er blevet lidt forbedret trods nye angreb Iran og USA i mellem i Mellemøsten.
Efter godt ti minutters handel stiger C25-indekset med 0,5 pct. til 1858,08 oven på tirsdagens plus på 0,9 pct.
En afgørende rolle i markedet vil flere store teknologinavne formentlig også få onsdag, hvor investorerne desuden venter på en rentebeslutning fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Her er forventningen umiddelbart en fastholdelse…



