Finans

Banker tvinger kunder til at vælge egne ejendomsmæglere

Selv om der er frit ejendomsmæglervalg i Danmark, tvinger banker i flere tilfælde kunderne til at vælge bankens egne ejendomsmæglere.

Artiklens øverste billede
Bankrådgivere glemmer at fortælle kunderne, at de frit må vælge ejendomsmægler. Finans har dokumentation for mindst 25 tilfælde, hvor Danske Bank, Nordea og Nykredit tvinger deres kunder til at vælge bankernes egne ejendomsmæglerkæder.

Bankerne bryder loven, når deres medarbejdere tvinger kunder til at sælge en bolig gennem bankens egen ejendomsmæglerkæde. Loven er nemlig klokkeklar – kunder skal frit kunne vælge mægler.

Finans er i besiddelse af en lang række mailkorrespondancer mellem bankrådgivere og kunder, som skal sælge deres boliger, hvor kunden bliver tvunget til at vælge bankens egen ejendomsmægler.

Der er frit ejendomsmæglervalg, og det er uhyre betænkeligt, at bankerne ikke lever op til lovgivningen.

Jan Schøtt-Petersen, , formand for Danske Boligadvokater

De danske boligadvokater ryster på hovedet.

»Det må bankerne ikke. Der er frit ejendomsmæglervalg, og det er uhyre betænkeligt, at bankerne ikke lever op til lovgivningen,« siger Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske Boligadvokater.

Det går hårdt ud over de ejendomsmæglere, som ikke er ejet af en bank, at bankerne på ulovlig vis stjæler deres potentielle kunder.

»Sådan går det, når man laver finansielle supermarkeder, for bankerne kan ikke holde sig tilbage. De propper produkter ned i halsen på kunderne,« siger Pernille Sams, formand for Danske Selvstændige Ejendomsmæglere.

Problemet er stigende, fordi boligpriserne er faldet i flere år mange steder i landet. Mange sælger derfor deres bolig med et tab og har brug for et lån i deres bank for at komme videre.

Det er umuligt for myndighederne at vide, at det foregår, medmindre kunderne klager. Det vil jeg gerne opfordre dem til. Det kan være med til at opdrage bankerne til at lade deres medarbejdere vide, at kunderne har frit ejendomsmæglervalg.

Henrik Sass Larsen, , erhvervs- og vækstminister (S).

Det gør kunderne mere sårbare over for bankerne, som ifølge ejendomsmæglerne får nemmere ved at presse kunderne til at vælge bankens egen ejendomsmæglerkæde.

»Vi oplever flere og flere tilfælde, hvor såvel mægler som kunder er frustrerede over, at de ikke frit kan vælge en ejendomsmægler. Bankerne er blevet bedre til at strømline deres forretninger og have fokus på mersalg,« siger Jan Nordmann, kommunikationschef i EDC.

Regeringen opfordrer bankkunderne til at klage.

»Det er umuligt for myndighederne at vide, at det foregår, medmindre kunderne klager. Det vil jeg gerne opfordre dem til. Det kan være med til at opdrage bankerne til at lade deres medarbejdere vide, at kunderne har frit ejendomsmæglervalg,« siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).

Bankerne understreger, at de bakker op om retten til frit ejendomsmæglervalg, og bl.a. Nykredit beklager, hvis nogle af koncernens ansatte har glemt indholdet i lovparagraffen.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.