Pensionsselskaber fanget i kronekrigens spændetrøje

Indtil for få uger siden var risikoen ikke-eksisterende. Det var i hvert fald sådan, man så på det i den danske pensionssektor. Men siden schweizerfrancen d. 15. januar tog en kursmæssig himmelflugt og gjorde den danske krone til et mål for valutaspekulanters jagt på en hurtig gevinst, har de danske pensionsdirektører fået noget at tænke over.

»Vi har selvfølgelig haft nogle drøftelser om det, der er sket,« siger Peter Damgaard Jensen, adm. direktør i pensionskassen PKA.

Det handler om nationalbankdirektør Lars Rohdes kamp for kronen og risikoen for trecifrede milliardtab i de danske pensionsselskaber. I årevis har alle pensionsselskaber uden undtagelse investeret ivrigt i obligationer, renteswaps og andre værdipapirer, som står noteret i euro. Normalt vil man forsikre sig imod risikoen for kurstab på fremmed valuta. Det gør selskaberne løbende, når de køber aktiver i f.eks. dollar eller yen. Men ikke i euro. For her har man jo fastkurspolitikken, som ingen stillede spørgsmålstegn ved. I hvert fald ikke før d. 15. januar, hvor den schweiziske centralbank opgav dens fastkurspolitik, og kronen pludselig kom under angreb.

Fra en række af de store selskaber kommer der en enslydende opbakning til Lars Rohde og fastkurspolitikken. Det gælder bl.a. ATP, PFA, Danica, Sampension, Pensiondanmark og PKA. Til gengæld klapper de fleste i på spørgsmålet om, hvor hårdt de bliver ramt, hvis det alligevel viser sig, at Lars Rohde kaster håndklædet i ringen.

Undtagelsen er ATP. Som det eneste danske pensionsselskab oplyser ATP i dets regnskab, hvor mange aktiver, man har stående i euro. Ved udgangen af året var der tale om 208 mia. kr., som ifølge adm. direktør Carsten Stendevad er vokset siden.

Det betyder med andre ord, at ATP vil tabe 20,8 mia. kr., hvis fastkurspolitikken falder, og kronen stiger med bare 10 pct. i forhold euroen.

På baggrund af ATP’s tal anslår pensionsmægleren Willis, at det er op imod 1.000 mia. kr., som danske pensionsselskaber tilsammen har stående i euro, hvor valutarisikoen ikke er afdækket. Der er altså et trecifret milliardbeløb på spil, hvis kronekursen stiger 10 pct.

»Det vil gøre rigtig ondt på stort set alle selskaber, hvis det her skulle ske,« siger Søren Andersen, der er direktør i Willis, og som kender investeringsmiljøet indgående fra sin fortid som direktør i investeringsrådgivningsfirmaet Invensure.

Pensionsselskaberne har indtaget en ufrivillig nøglerolle i slaget om den danske krone. De har nemlig ikke bare et hensyn sikkerheden for kundernes penge. De kan nemlig også være den udløsende faktor, som gør det umuligt, at forsvare fastkurspolitikken, fordi de automatisk øger presset, hvis de afdækker eurorisikoen.

Nationalbanken har allerede observeret handelsaktivitet fra pensionsselskaber. Det er man opmærksomme på i pensionssektoren, men ingen har lyst til at gisne om, hvad der gemmer sig bag Nationalbankens observationer.

Søren Andersen har forståelse for selskabernes tavshed. Han mener, at de er blevet fanget i en vanskelig situation.

»Hvis selskaberne på nuværende tidspunkt går ud og afdækker den risiko, som er opstået, er de skurke, som går imod Lars Rohde og Nationalbanken. Men hvis det alligevel går galt, så ser de virkelig dårlige ud, hvis de ikke har gjort det. Alle har jo vidst, at den risiko eksisterer fra nu af. De står i en catch22,« siger Søren Andersen, der ikke vil gætte på, hvilke selskaber, der er mest udfordret.

Søren Andersen peger på, selskaberne heller ikke fremadrettet vil kunne afdække deres euro-risiko. I hvert fald ikke de største selskaber, som fylder så meget i markedet, at de vil kunne kickstarte et nyt angreb, hvis de rykker på sig.

Som direktør i Willis er han selv talsmand for kundernes interesser. Alligevel vil han ikke opfordre selskaberne til at afdække den risiko, der er opstået i euro.

»Jeg ved ikke, hvad jeg synes, selskaberne skal gøre. I udgangspunktet er vores holdning, at man skal afdække mere af sådan en risiko, men i det her tilfælde kan det være selvforstærkende, hvis man gør det. Det er en uheldig situation for pensionsopspareren,« siger Søren Andersen.

I PKA mener Peter Damgaard Jensen, at pensionskunderne kan være trygge.

»Vi har diskuteret det, der sker i øjeblikket, men både politisk og fra Nationalbanken er man meget faste i kødet på, at man har en fastkurspolitik,« siger han.

Det særlige i denne situation, er vel, at man vil skabe problemet, hvis man ønskede at gøre noget ved det?

»Det er klart, at der er en ond spiral i det. Det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på,« siger Peter Damgaard.

Nationalbanken har ganske usædvanlig bedt pensionsselskaberne indberette deres valutaeksponering. En henvendelse, der visse steder bliver opfattet som en løftet pegefinger fra Nationalbanken, mens andre betragter det som en relevant dataindsamling på nuværende tidspunkt.

”De har bedt høfligt og venligt om at få oplyst vores positioner, og det giver vi dem gerne,” siger Hasse Jørgensen, der er adm. direktør i Sampension.

Er I blevet opfordret til ikke at gå ud og presse kronen?

»Nej, det er vi ikke blevet opfordret til. Det er en skriftlig henvendelse, og der har ikke været anden form for kontakt. Men man har jo lov til at tænke selv, og det ville lægge os fjernt at gå ud og spekulere imod nationalbankens bestræbelser på at fastholde kronekursen,« siger Hasse Jørgensen.

Mens de fleste pensionsdirektører må sætte deres lid til, at fastkurspolitikken holder, kan Pensams investeringsdirektør Benny Buchardt Andersen glæde sig over, at han slipper for de panderynker.

Som den eneste pensionskasse gik han allerede for halvandet år ud og afdækkede al valutarisiko. Også imod euro. Beslutningen havde intet at gøre med en mistro til fastkurspolitikken, men var begrundet i andre investeringsmæssige hensyn. Alligevel glæder han sig over, at han i dag er en bekymring fattigere.

»Da vi traf vores beslutning for halvandet år siden, var jeg selvfølgelig ikke klar over, at det skulle blive så bekvemt i denne her situation,« siger Benny Buchardt Andersen.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.