Mobilbetaling kan blive guldgrube af data for danske banker
Både internationalt og i Danmark kæmper bankerne og andre spillere hårdt om at sætte sig på de mobile betalinger, selv om det ikke står lysende klart, hvordan der tjenes penge på det. Thomas Djursø fra Cognizant har nogle bud på, hvorfor det er så vigtigt.
Danske Banks Mobilepay er hurtigt blevet en darling blandt danskerne, da flere end 2 mio. brugere har hentet app'en. Kritiske røster har dog spurgt til, hvor meget det vil koste Danske Bank at lade forbrugerne overføre penge til hinanden, uden det skal koste dem noget.
Det er dog ikke nødvendigvis den rigtige måde at anskue tingene på, mener Thomas Djursø,…
