To store sparekasser kæmper med polstringen
Problemer med landbruget, udløbende statslån og en lav beholdning af egne penge plager to af landets største sparekasser, viser nye tal.
Der er overskud begge steder. Men både Sparekassen Sjælland og Den Jyske Sparekasse, to af landets største af slagsen, kæmper med betydelige udfordringer.
Det viser friske halvårstal.
I Den Jyske Sparekasse har direktør Claus E. Petersen problemer med en nedskrivningskonto, der pga. en tung andel af udlån til landbruget - 22,1 pct. af den samlede masse - bliver ved med at give markante tab. Det reducerer overskuddet til 25 mio. kr. før skat, selv om sparekassen har et 9,5 mia. kr. stort udlån at trække gevinster hjem fra.
Og selv om sparekassen ganske vist har en nogenlunde solid polstring på 3 procentpoint ned til dens behov, står den polstring over for at forsvinde fuldstændig nytårsaften 2017, hvor et næsten 400 mio. kr. stort statslån ikke længere kan bruges.
»Det er ganske rigtigt, at vi enten skal tjene eller låne nogen penge inden 2018 - og at vi lige som andre banker med en pæn andel af udlån til landbruget må tage nogle nedskrivninger,« siger Claus E. Petersen, der ud over at være direktør i Den Jyske Sparekasse også er formand for brancheforeningen for små og mellemstore banker og sparekasser, Lokale Pengeinstitutter.
I Sparekassen Sjælland er der trods et overskud på 46 mio. kr. før skat ikke nok egne penge på kistebunden til helt at gå fremtiden i møde, mens EU-regler gør sparekassens brug af kunderne som garanter problematisk.
Sparekassen arbejder derfor frem mod en børsnotering, hvor de nuværende garanter skal overbevises om at blive aktionærer.
De kan måske se frem til en fordobling af deres indsats på bare få år, forklarede sparekassens adm. direktør Lars Petersson for nylig ifølge avisen Sjællandske på et møde for garanter.
Problemet for sparekassen er dog til at tage og føle på, hvis garanter i stedet lader sig skræmme af det sidste årtis dystre erfaring med sparekassers børsnoteringer.
Halvårstallene viser nemlig, at der kun er 662 mio. kr. af sparekassens egne penge på kistebunden, mens man vurderer den såkaldt risikable del af udlånet lagt sammen med andre risici til at være 14,7 mia. kr.
Altså, for hver hundrede kroner, man risikerer at tabe, ligger der kun 4,5 kr. af sparekassens helt egne penge til sikkerhed.
Det er for branchen et meget lavt tal, hvilket blandt andet skyldes overtagelsen af den kapitalsvage Sparekassen Faaborg samt flere års problemer med nedskrivninger på især ejendomsudlån. Sparekassen har stadig en del af den slags forretninger, og kæmper ifølge regnskabet for at slippe af med dem. 19,4 pct. af udlånet går dog stadig til ejendomsbranchen.
Finans har siden onsdag forsøgt at få en kommentar fra Sjælland-direktør Lars Petersson til regnskabet, men det er endnu ikke lykkedes.
Opdateret 9:40 28/8. Artiklen indeholdt ved en beklagelig fejl en beskrivelse af Lars Peterssons udtalelse om tidsrammen for en fordobling af en potentiel aktiekurs, der blev beskrevet som 'et' i stedet for 'få' år.
