Kunder frygter gebyrhammeren i uroramt investeringsforening
De to tilbageværende bestyrelsesmedlemmer i Absalon Invest har for nylig hævet gebyrerne i en anden investeringsforening, hvor de også sidder i bestyrelsen.
Det er en flok urolige investorer, der i øjeblikket afventer udviklingen i investeringsforeningen Absalon Invest. Bestyrelsen har under usædvanlige omstændigheder fyret Formuepleje, som i en årrække har administreret og forvaltet foreningens penge. Nu frygter investorerne, at de bliver ramt af gebyrhammeren, når et nyt forvaltningsselskab tager over.


