PFA forringer 440.000 danskeres pensioner

PFA har forringet pensionsopsparingen for flere hundrede tusinde kunder. Det betyder, at opsparingen, som de skal leve for som pensionister, nu kun forrentes med 1,5 pct. om året. Til sammenligning får kunder med samme type opsparing op mod 3,5 pct. i rente hos AP Pension.

Flere af landets pensionsmæglere undrer sig over, at PFA har sænket renten fra 2 til 1,5 pct.

»Jeg kan ikke forstå, at renten skal være så lav, for PFA har jo formået at lave et godt investeringsafkast. Det tyder på, at selskabet er i gang med at gøre det så lidt attraktivt som muligt at have denne opsparing, at kunderne smutter af sig selv,« siger Jannik Andersen, afdelingschef i Aon, som er et af landets største pensionsmæglerselskaber.

Samme toner lyder fra pensionsrådgiveren AFPR.

»Jeg forstår ikke, hvorfor PFA har givet renten et nøk nedad i år, for ser man på afkastene, har selskabet klaret sig godt. Jeg ser det som et signal til kunderne om, at de skal se at få skiftet til markedsrente. Men det er synd for alle de kunder, der ikke gør det,« siger Jørgen Svendsen, partner i AFPR.

Det er helt konkret 951.000 policer fordelt på 440.000 kunder, som fra årsskiftet har fået deres opsparing forringet så meget, at de kun får forrentet en opsparing på eksempelvis 2 mio. kr. med 30.000 kr. i år mod 70.000 kr., hvis de var kunder i AP Pension.

PFA forsvarer forringelsen for de mange kunder.

»Da vores investeringsfolk kiggede ind i 2016, konstaterede de, at renten aldrig har været lavere. Når man har det laveste renteniveau nogensinde, flugter det meget godt med, at man har den laveste kontorente nogensinde,« siger Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA.

Han afviser, at pensionsgiganten ligefrem spekulerer i at presse folk væk fra den type garanterede pensioner ved at forringe vilkårene.

»Det kan man ikke sige. Men det er rigtigt, at vi tror, at værdiskabelsen i fremtiden vil ske i markedsrente,« siger Carsten Holdum.

Pensionsrådgiver Søren Andersen beskylder PFA for at fokusere på kunder med en mere moderne pensionsopsparing.

»At give kunderne så lav en rente vidner jo om, at pensionsselskaberne - herunder også PFA - primært konkurrerer om kunderne på en anden type opsparing – nemlig markedsrenteproduktet,« siger Søren Andersen,

Han finder det unødvendigt at give kunderne så lav en rente.

»Jeg vurderer, at det ikke var nødvendigt, at PFA sænkede depotrenten ved årsskiftet. 1,5 pct. er ikke meget. Selskabet behøver ikke mere af den overskydende kapital, som rentesænkningen uundgåeligt vil give,« siger Søren Andersen.

Mens PFA forringer vilkårene, går Nordea Liv & Pension den anden vej. Den 1. februar hævede konkurrenten kontorenten til 2,5 pct. for nye kunder.

»Den traditionelle gennemsnitsrente-pension er langtfra død. I dag ligger to tredjedele af danskernes pensionsopsparing i gennemsnitsrente. For rigtig mange danskere betyder det meget at vide præcis, hvad de får udbetalt i pension. Det giver tryghed,« siger Steen Michael Erichsen, adm. dir. i Nordea Liv & Pension.

PFA afviser, at den lave kontorente er udtryk for, at PFA forventer at skabe dårligere afkast end konkurrenternes fremover.

»Tiden må vise, hvad vi skaber i afkast. Hvert selskab skal gøre op med sig selv, hvad det tror er mest realistisk. Det er en fejl at være optimistisk med kontorenten, hvis det ikke har hold i virkeligheden, men det er også en fejl at være pessimistisk, hvis det viser sig at gå meget bedre. Det bedste er at være retvisende, men vi kan ikke vide, hvad der er retvisende på forhånd,« siger Carsten Holdum.

AP Pension er tilsyneladende mindst dobbelt så god som PFA til at skaffe kunderne afkast, for her hedder kontorenten 3 og 3,5 pct. Det hænger ifølge selskabets direktør sammen med rettidig omhu.

»Vi fik afdækket renten i god tid. Det har givet et rigtigt godt afkast, som har gjort os særdeles velpolstrede. Det er penge, som vi kan kanalisere tilbage til kunderne og investere i aktiver, som giver et højere afkast end obligationer,« siger Søren Dal Thomsen, adm. direktør i AP Pension.

Det massive fedtlag bruger pensionsdirektøren bl.a. til at investere i produkter, som ville være urørlige, hvis han var under- eller normalvægtig.

»Vi kan tage velovervejet risiko ind. Vi har bl.a. placeret nogle penge i strukturerede produkter, hvor der kan være mærkbare kursudsving undervejs, men det er vi ligeglade med, fordi vi har råd til det, og fordi vi ved, at vi altid får pengene igen,« siger Søren Dal Thomsen.

Han forstår godt bevæggrundene for, at nogle pensionsselskaber giver kunder med garanterede produkter dårlige vilkår.

»Det er dyrt at tilbyde produktet på den måde, som vi gør det, fordi vi skal binde en masse kapital. Men vi er et kundeejet selskab og gør derfor mange ting, som isoleret set ikke er i selskabets interesse, men i kundernes,« siger Søren Dal Thomsen.

Pensionsselskabernes depotrenter: