Banker og Forbrugerrådet i fælles front: Nyt forslag skaber lånejungle, som gør forbrugerne til tabere

Det hører til sjældenhederne, at bankernes interesseorganisation og forbrugernes vagthund stiller sig op på samme side og udkæmper en fælles kamp.

Men det gør det normalt umage par Finansrådet og Forbrugerrådet Tænk. Et flertal i et udvalg nedsat af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) er kommet med et kontroversielt forslag om at fjerne kravet om at give forbrugere basale oplysninger, når andre end banker markedsfører lån. Det sker f.eks., når en forretning tilbyder at låne til købet af en vaskemaskine eller en fladskærm.

Ifølge Finansrådet og Forbrugerrådet Tænk vil forslaget gøre forbrugerne til tabere. På den anden side af fronten står en af Forbrugerrådet Tænks traditionelle allierede, Forbrugerombudsmanden, som ikke er bekymret.

Forslaget går ud på at ophæve den såkaldte skiltningsbekendtgørelse og dermed fjerne kravet om, at forbrugere skal oplyses om ÅOP og andre centrale informationer, når finans- og leasingselskaber markedsfører lån.

»Det er dybt uheldigt, for vi ved, at det er en udbredt praksis at lokke folk til at tage dyre lån. Lige præcis forpligtelsen til at oplyse ÅOP er helt essentiel, for det er et tal, der sammenligner forskellige lån på en entydig måde,« siger Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, som frygter, at butikker vil spekulere i ikke at fortælle, hvor dyre deres lån er.

»Vi frygter, at markedsføringen af lån i butikker vil ske på et mere luftigt grundlag, hvor butikken undlader at oplyse, hvad lånet egentlig koster. Så opdager kunder det måske ikke, hvis lånet kunne være billigere i en bank,« siger Vagn Jelsøe.

De centrale låneinformationer vil stadig skulle fremgå af låneaftalen, hvis forslaget går igennem.

»Men mange mennesker forstår ikke låneaftalen, som er et kæmpe dokument fuld af vanskelige ord, og mange gennemgår den ikke, men skriver bare under. Derfor skal essentielle oplysninger om lånet gives up front, før man som forbruger træffer beslutningen om at låne,« siger Vagn Jelsøe.

Bankernes interesseorganisation, Finansrådet, er enig.

»Hvis forslaget vedtages, vil det betyde dårligere gennemsigtighed for forbrugerne. Det bliver sværere at sammenligne prisen på lån og køb på afbetaling, og det kan give en større regning til forbrugeren, der måske vælger forkert,« siger Kenneth Joensen, juridisk direktør i Finansrådet.

Bankerne er underlagt et andet regelsæt og vil derfor stadig skulle give deres kunder de centrale låneoplysninger, som konkurrenterne kan slippe for, hvis forslaget vedtages.

»Det er en klar forskelsbehandling af banker og andre kreditformidlere, men det er først og fremmest ikke bankerne, der bliver ramt her. Det er forbrugerne, som risikerer at blive sorteper,« siger Kenneth Joensen.

Interesseorganisationen Finans & Leasings medlemmer får i praksis glæde af den foreslåede lempelse, og det glæder direktør Christian Brandt.

»Det er en god idé at ophæve reglerne, for der er for mange regler om det samme og et »information overload«. Forbrugerne drukner, når man giver dem mange oplysninger. Der er tale om danske særregler, som efter vores opfattelse er overflødige,« siger direktør Christian Brandt fra Finans & Leasing.

Han er enig med Forbrugerombudsmanden og flertallet i udvalget i, at forbrugerne er dækket godt nok ind af de generelle regler i markedsføringsloven, som bl.a. fastslår, at man ikke må vildlede forbrugere.

»Det er rigtigt, at vores medlemmer vil få mulighed for at markedsføre lån uden at fortælle om prisen, men det kan jeg ikke se nogen risiko for vil ske. Hvis du går ind på medlemmernes hjemmeside, nævner de selvfølgelig prisen på deres produkter,« siger Christian Brandt.

Det skal de også ifølge reglerne i dag, men det behøver de ikke, hvis forslaget går igennem?

»Det skal de i dag, men det er jeg sikker på, at de også vil gøre i fremtiden,« siger Christian Brandt.

Han frygter heller ikke, at der bliver tale om at forskelsbehandle banker og andre låneudbydere.

»Vi vil i vores høringssvar fremføre, at man selvfølgelig også skal ophæve regelsættet for bankerne, når man ophæver regelsættet for finansieringsselskaber. Det vil ikke give mening at bevare reglerne for bankerne,« siger Christian Brandt.

I dag er bankerne underlagt deres egne regler, som fastslår, at de skal oplyse om ÅOP og andre centrale låneinformationer. Det har ikke været markedsføringsudvalgets opgave at se på, om det bør ophæves.

Niels C. Beier har været formand for udvalget. Han er tillige vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

»Vi har i udvalget drøftet, at der er andre regler, som beskytter forbrugerne, så det er ikke sådan, at det lige pludselig bliver det vilde vesten, og at der ved at ophæve skiltningsbekendtgørelsen slet ikke er nogen regulering,« siger han og peger på, at forslaget vil lette de erhvervsdrivendes administrative byrder med 10,5 mio. kr. om året.

Troels Lund Poulsen har sendt forslaget i høring med svarfrist den 24. august i år. En ny markedsføringslov skal efter planen træde i kraft den 1. juli næste år.

Det har grundet ferie ikke været muligt at få en kommentar fra forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.