Nordea tjener 100 mio. kr. om dagen: »Vores medarbejdere er hårdt pressede«
Interview: Kundetilfredsheden skal være bedre. Det samme skal evnen til at leve op til hvidvaskreglerne. Og vi er i fuld gang, lyder det fra Peter Lybecker, adm. direktør i Nordea Bank Danmark.
Nordens største bank er presset. Ikke på indtjeningen, for banken tjente 6,6 mia. kr. i tredje kvartal i år eller 100 mio. kr. hver eneste bankdag i perioden.
Banken klarer sig også fremragende på markedet for virksomhedsopkøb og børsnoteringer, ligesom Nordea ikke bare er en af Nordens, men en af Europas førende banker inden for kapitalforvaltning.



