Finans

Regeringen vil hjælpe 325.000 boligejere med for stor gæld

Det skal være muligt for boligejere med for stor gæld at flytte realkreditinstitut. Sektoren er med på ideen, men ekspert er skeptisk.

Selvom boligpriserne mange steder har været på himmelflugt, er 325.000 boligejere stadig stavnsbundet til deres realkreditselskab, fordi deres gæld overstiger den tilladte grænse på 80 pct. af boligens aktuelle værdi.

De kan derfor reelt ikke skifte realkreditselskab, fordi det nye selskab ikke må tilbyde nye kunder et lån, som fylder for meget.

Det vil regeringen nu sætte en stopper for.

»Jeg vil gerne gøre op med, at boligejere er stavnsbundne til et bestemt realkreditselskab. De skal have lov til at flytte hele lånet over i et nyt realkreditsselskab – også selvom, det fylder mere end 80 pct. af boligens værdi. Det øger konkurrencen og er dermed med til at sikre en billigere finansiering på sigt,« siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V).

Samme melding kommer fra Dansk Folkeparti.

»Det er sund fornuft, og hvorfor skal vi forhindre dem i at flytte selskab, hvis de gerne vil,« siger Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører i Dansk Folkeparti.

Den finansielle forligskreds på Christiansborg er i gang med at kigge på nogle anbefalinger i en rapport om den danske realkreditsektor, som et udvalg afleverede for nylig. Det er i den forbindelse, at ministeren vil slække på reglerne om belåningsgraden på 80 pct.

En boligøkonomisk ekspert er dog lunken.

»Jeg er generelt ikke meget for at øge belåningsgrænsen på 80 pct. Tværtimod ser jeg hellere en lavere grænse. Jeg kan godt se problemstillingen, men politikernes fokus bør i stedet være på, hvordan man får flere boligejere til at afdrage på deres gæld,« siger Morten Skak, lektor ved Syddansk Universitet.

Realkreditsektoren bakker op om forslaget.

»I dag kan der sagtens være kunder med en rigtig god økonomi, som et realkreditinstitut må sige nej til, fordi lånet hos kundens nuværende realkreditinstitut overstiger 80 pct. Her vil det uden tvivl være til gavn for kunden, hvis reglerne bliver lavet om,« siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.

Finans har forgæves forsøgt at få en kommentar fra De Konservatives og Socialdemokratiets erhvervsordførere.

Finans Briefing giver dig hver dag alle de mest interessante nyheder, eksklusivt udvalgt af vore redaktører og leveret til din indbakke. Tilmeld dig her og styrk overblikket.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.