Bestyrelsen forsøger at holde oprørere ude af Nykredit

Samtidig med at der udspiller sig en benhård magtkamp i Nykredit, beskyldes bestyrelsen for at kortslutte det demokratiske valg til de magtfulde pladser i repræsentantskabet, der som koncernens øverste myndighed udpeger bestyrelsen.

Bestyrelsen forsøger nemlig aktivt at påvirke, hvem der stiller op til og vælges ind i realkreditgigantens repræsentantskab.

»Det er et stort demokratisk problem, for bestyrelsen skal varetage alles interesser i repræsentantskabet, og ikke kun dem man er enig med,« siger professor og ledelsesekspert Anders Drejer fra Aalborg Universitet.

En oprørsgruppe af utilfredse kunder er imod den kommende børsnotering og er gået sammen i foreningen Consum, der vandt en jordskredssejr ved sidste års valg til repræsentantskabet i Syd- og Sønderjylland.

Som et modsvar har kandidater til - og nuværende medlemmer af - repræsentantskabet dannet en alliance, Fælles Udvikling, for at dæmme op for oprørernes indtog i ejerkredsen. Den nye alliance støtter ledelsens planer om at børsnotere realkreditkæmpen. Samtidig bakker ledelsen i skikkelse af bestyrelsesformand Nina Smith op om kandidaterne i den nye alliance.

Bestyrelsesmedlem Bettina Egerland er en af hovedkræfterne i alliancen.

»Det er helt galt, og det burde hun holde sig for god til. Det har konsekvenser for ens frirum, når man vælges til bestyrelsen, fordi man så skal repræsentere alle og ikke må fremme bestemte grupperinger,« siger Anders Drejer.

Bettina Egerland kan ikke se et demokratisk problem i, at hun som bestyrelsesmedlem forsøger at påvirke, hvordan repræsentantskabet skal se ud.

»Jeg har en interesse i at sikre, at dem, der kommer ind, er knivskarpe. Og jeg ser overhovedet ikke noget demokratisk problem i det. Men jeg kan se et problem i, at nogen ikke kan se, at det er logik for perlehøns, at man skal have nogen, der er dygtige og ved, hvad de snakker om, når man driver så stor en forretning,« siger hun.

Professor Ken L. Bechmann fra Handelshøjskolen i København er ekspert i god selskabsledelse. Uden at forholde sig til den konkrete sag fastslår han, at det ikke rimer på god selskabsledelse, hvis en bestyrelse blander sig i valget til et repræsentantskab.

»Man kortslutter alt andet lige den normale valgprocedure, når det er bestyrelsen, der påvirker sammensætningen af repræsentantskabet, og dermed ultimativt hvordan bestyrelsen ender med at blive sammensat. I forhold til god corporate governance burde valget starte nedefra med medlemmer, der vælger repræsentantskabet, som vælger bestyrelsen,« siger han.